Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Midaldrende mænd lever livet farligt om sommeren

07-07-2023, 09:41

En befolkningsgruppe optræder særlig hyppigt i sommerens skadehistorikker hos Nordens største forsikringsselskab.

Faldulykker på cykel, styrt på motorcykel, skader under padelspil og fald fra højder og med arbejdsredskaber i forbindelse med have- og husarbejde. Det er nogle af de skadetyper, som rammer den befolkningsgruppe, som oftest kommer til skade om sommeren: Vores midaldrende mænd.

Det er især udendørslivet i haver, på sportspladser og i trafikken, der er med til at skabe højsæson for farlige situationer, fortæller leder for Personskade hos If Forsikring, Michael Andersen.

”Udendørslivet fører ekstra mange falduheld og ulykker med sig. Der sker desværre rigtig mange ulykker under boldspil og løbeture og padel spil”, forklarer han.

Rødder i jordoverfladen, kantsten og udskridninger i grus og græs er klassiske årsager til faldulykker, ligesom husrenovering ved egen bolig eller som vennetjeneste fører mange uheld med sig.

Her kommer vi ofte til skade om sommeren

Rammer oftest

Trampolin skader

Børn og unge

Skader under boldspil

Børn og unge

Faldulykker på cykel

Alle

Trafikulykker med styrt på motorcykel og knallerter

Midaldrende og yngre mænd

Ulykker i forbindelse med havearbejde

Midaldrende mænd

Faldulykker i forbindelse med husrenoveringer

Midaldrende mænd

Kilde: If Forsikring

Nye aktiviteter skaber farlige situationer

”Uanset om det er sportsrelaterede aktiviteter eller husprojekter, så ser vi, at risikoen stiger, når folk kaster sig ud i nye projekter. På hjemmefronten kan det være haveredskaber, der er sværere at håndtere end ventet. Det handler om alt fra hækkeklippere, græsslåmaskiner, motorsave til grensakse”.

Men også brug af stiger skaber mange ulykker, fortæller skadeeksperten. Stiger skal stå på et stabilt og fast underlag, og må naturligvis ikke kunne vælte hverken sidelæns eller bagover. Og så skal man ikke være alene, når man går op ad en stige. Det er bedst, hvis nogen kan holde stigen for ekstra sikkerhed, men minimum er, at der er nogen til stede, som kan hjælpe eller ringe efter hjælp, hvis der skulle ske noget.

”Et godt alternativ er at anvende et stillads i stedet for stige, især ved malearbejde, hvor man strækker sig langt ud og skaber ubalance 2-3 meter oppe. Det kan gå rigtig galt”, siger Michael Andersen.

På den sportslige front handler det ofte om, at kroppen ikke er forberedt på at komme helt ud i yderpositionerne og på de hurtige ryk og opbremsninger.

”Alt for mange undervurderer opvarmning. Det er 10 vigtige minutter, som kan forebygge langvarige skader og måske være udslagsgivende for, at du ikke skal ud i lange spillepauser eller helt stoppe med en fritidsinteresse, du er rigtig glad for”, siger Michael Andersen fra If Forsikring.

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser