Ny helbredsundersøgelse: Tre ud af fire danskere døjer med stress

03-21-2023, 06:30

74 procent af danskerne oplever ifølge en ny undersøgelse negativ stress, og samtidig er vi det folkefærd i Norden, som i størst omfang oplever arbejdsrelateret stress. Tempoet bør ifølge førende arbejdsmarkedsforsker sænkes, og det vil også ske i fremtiden, spår han.

Har du søvnløse nætter, problemer med hukommelsen og koncentrationen eller mistet energien, kan det tyde på, at du er en af mange danskere, der døjer med stress. En ny nordisk helbredsundersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for If Forsikring, viser, at 74 procent af danskerne oplever negativ stress i forskellig grad. Hos hver tredje har stressperioden varet over et halvt år. Det er ifølge arbejdsmarkedsforsker og tidligere professor i offentlig forvaltning og tidligere direktør for det europæiske forskningsinstitut ETUI i Bruxelles Henning Jørgensen alvorligt, og vi bør sætte tempoet ned.

– Det er en meget høj andel, og det siger noget om et arbejdsmarked og nogle krav, som presser den enkelte. Forventningerne er, at man skal kunne klare det hele, og det kan man ikke. Det meget uheldigt for både den enkelte, for familien og for samfundets produktion, siger Henning Jørgensen, og pointerer:

– Der er for få pauser i hverdagens centrifuge, og for nogle ender det med, at det hele brænder sammen, og det kan tage halve og hele år, når man skal have bygget sig selv op igen. Vi bør snakke om, hvordan vi får tempoet ned.

To ud af tre af dem, der oplever negativ stress angiver dårlig søvn som et direkte symptom, mens både irritation og hukommelsestab angives af 54 procent.

Kombination af privatliv og arbejdsliv
Ser man nærmere på, hvad der udløser stress, angiver 17 procent af danskerne, at det er privatlivet, der gør dem stressede, 28 procent siger, at det er arbejdslivet, mens 47 procent siger, at det er kombinationen mellem arbejdsliv og privatliv. Ifølge undersøgelsen, der baserer sig på svar fra mere end 4000 respondenter i Norden, er Danmark det land i Norden, hvor flest oplever arbejdslivet som den primære årsag til stress. Danskerne er samtidig det folkefærd, der er mindst stressede i privatlivet, når vi sammenligner med vores nordiske naboer. I Finland er tallet 30 procent.

– Negativ stress opstår i forskellig grad i hvert af de nordiske lande, og variationerne kan skyldes kulturelle forskelle og forventninger, men også eksterne faktorer som landets økonomiske situation, følgerne af pandemien, adgang til sundhedspleje og børnepasning. Et positivt element ved arbejdsrelateret stress er, at dét kan vi gøre noget ved. Arbejdspladserne kan øge fokus på medarbejdernes trivsel og styrke forebyggende indsatser. Hvis alt stress skyldtes privatlivet, var det sværere at tilbyde rådgivning og hjælp, siger Kristina Ström Olsson, der er Nordisk sundhedsstrateg hos If Forsikring, og supplerer:

– At føle pres og stress over udfordringer er helt normalt. Hvis vi oplever at have tilstrækkelige ressourcer til at løse de udfordringer, vi står over for, kan kortvarig stress faktisk være positivt, og bidrage til en følelse af at mestre, vokse og udvikle sig. Vedvarende stress har på den anden side negative helbredseffekter og kan i værste fald føre til, at vores system går i stykker, at vi brænder ud. Hvis du er vidende om, hvad der giver dig energi, er det nemmere at prioritere aktiviteter, der lader dig positivt op, udover tilstrækkelig søvn og tid til at restituere.

Fællesskaberne vil atter komme i centrum
Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at når så mange danskere lider af stress, så hænger det også sammen med et fokus på individuel succes, som over de seneste mange år kun er taget til.

– Gennem tre årtier har vi dyrket individet og gjort det til altings omdrejningspunkt – vi pisker os selv med, at vi skal være unikke og individuelle succeser, og det skaber en usund præstationskultur. Det ser jeg heldigvis som en tendens, der vil vende, så det bliver fællesskaberne, der kommer i centrum. Vi skal snakke om mennesker og ikke mennesket, og dermed letter vi presset fra den enkelte, siger Henning Jørgensen.