Gå til menu Gå til indhold

Situation i Mellemøsten skaber travlhed hos If – tilbyder ekstraordinær hjælp

02 marts 2026, 14.08 CET

Hundredvis af danske kunder henvender sig i øjeblikket til If, især fordi de ikke kan mellemlande i Mellemøsten eller oplever flyforsinkelser.

If, Nordens største forsikringsselskab, har indtil videre modtaget omkring 300 henvendelser fra danske kunder relateret til situationen i Mellemøsten.  

”Vi har travlt med at rådgive vores kunder, som er berørt af situationen i Mellemøsten. De fleste henvendelser kommer fra kunder, som har problemer med at komme hjem, fordi deres mellemlanding er aflyst eller forsinket,” siger Andreas Grønbæk, chef for personskader i If. 

“Vi har fuld forståelse for, at nogle af vores kunder kan stå i en svær situation. Derfor har vi valgt at tilbyde ekstraordinær dækning i den nuværende situation,” siger Andreas Grønbæk. 

Ekstraordinær dækning 
Hvis du som privatkunde rejser med et rejsebureau eller er på pakkerejse, skal du i første omgang kontakte dit rejsebureau eller flyselskab. De har ansvaret for den samlede rejse og skal hjælpe i den konkrete situation. 

If dækker ekstraordinært rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning, hvis du som kunde skal mellemlande i Mellemøsten, og din rejse er ramt af aflysninger eller forsinkelser. Kunder, som befinder sig i Mellemøsten, kan også få dækket rimelige ekstraudgifter til hotelovernatninger og forplejning. 

If dækker udgifterne efter de normale vilkår under dækningen ”transportforsinkelse”, mens Topdanmark, som er en del af If, dækker udgifterne efter de normale vilkår under dækningen ”forsinkelse under rejsen”.  

Planlagt rejse 
Kunder med en afbestillingsforsikring kan være dækket, hvis rejsen er bestilt, før Udenrigsministeriet fraråder at rejse til et bestemt land eller område. Som kunde bør du dog kontakte dit flyselskab eller rejsebureau først. Hvis der er mere end 72 timer til afrejse og din rejse endnu ikke er aflyst eller ændret, skal du vente med at tage kontakt. 

Kontaktpersoner

Jonas Mark Ingvardsen

Jonas Mark Ingvardsen

Presserådgiver

Send en e-mail
40 94 16 01

Søren Martin Olsen

Pressechef

Send en e-mail
25 45 65 75

Besøg vores LinkedIn Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser