Gå til menu Gå til indhold

Velkommen til Ifs nyhedsrum

Her finder du pressemeddelelser, pressefotos og information om, hvordan du kommer i kontakt med vores kommunikationsafdeling.

Kontaktpersoner

Birgitte Ringbæk Kommunikationschef

Birgitte Ringbæk

Kommunikationschef

birgitte.ringbaek@if.dk
61 20 50 09
36 87 49 12

Rasmus Barlag

Rasmus Barlag

Kommunikationsmedarbejder

rasmus.barlag@if.dk
24 75 02 91
36 87 42 71

Timing er afgørende, hvis rejsen skal kunne afbestilles

04-26-2023, 04:00

Godt 3,8 mio. danskere har fået udbetalt 25,5 mia. i overskydende skat, og mange bruger skattepengene til ferierejser. Derfor minder forsikringsselskab om at få købt rejseforsikringen i rette tid. Man risikerer nemlig at stå uden afbestillingsdækning, hvis ferierejsen og rejseforsikringen bliver købt i forkert rækkefølge.

Det varierer mellem forsikringsselskaberne, hvordan reglerne er for den rækkefølge selve rejsen og rejseforsikringen skal købes i. (Foto: If)

Er du en af mange danskere, der har tjekket rejsemål ud efter, at skattepengene er gået ind på kontoen, så husk samtidig at tjekke op på rejseforsikringen. Mange kan nemlig stå uden afbestillings­dækning for forårs- og sommerferier. Timingen kan være afgørende, hvis man får brug for at afbestille den planlagte ferie, fx på grund af sygdom. Det varierer nemlig mellem forsikringsselskaberne, hvordan reglerne er for den rækkefølge selve rejsen og rejseforsikringen købes i.

Forskellige vilkår
Har man endnu ikke fået genkøbt en rejseforsikring efter pandemien, hvor flere valgte at opsige rejseforsikringen mens verden var lukket ned, skal man altså være ekstra opmærksom på forsikringsvilkårene. Især hvis sommerferien allerede er booket.

Hos If kan rejseforsikringen godt købes efter, at selve rejsen er booket og betalt. If gør opmærksom på, at afbestillingsdækningen træder i kraft 14 dage efter rejseforsikringen. Hvis rejseforsikringen overtages fra et andet selskab, træder begge forsikringer dog i kraft samtidig

Udgør 20 procent af udbetalingerne
Efter tre år med pandemi og krig viser skadestatistikken, at rejseaktiviteten igen er stigende. Antallet af rejseskader anmeldt til If er nu på cirka samme niveau som i 2019.

If er Nordens største forsikringsselskab, og både i Danmark og i Norge er det cirka 20 procent af selskabets udgifter på rejseforsikringsområdet, som relaterer sig til afbestillings­dækningen.

”Det er en forsikringsdækning, der sparer mange kunder for store summer, når uheldet er ude. Der er desværre mange danskere, der hvert år får behov for at annullere en booket rejse på grund af sygdom”, fortæller kommunikationschef i If Forsikring, Birgitte Ringbæk.

Selvom afbestillingsdækningen udgør en stor del af de samlede forsikringsudbetalinger, er det dækning af behandlingsudgifter og hospitalsophold under selve rejsen på grund af sygdom og ulykke, der er selve grundstenen i rejseforsikringen. Udgifter til hospitalsindlæggelse i udlandet og særtransport hjem til Danmark kan koste flere hundrede tusinde kroner.

Udgifter til lægebehandling og lægebesøg i udlandet er, ligesom selve rejsens pris, steget markant på det seneste. Derfor er det ekstra vigtigt med en god rejseforsikring.

Besøg vores LinkedIn

Læs fx om nyheder fra If, stillingsopslag etc.

Besøg os på YouTube

Her ser du vores forskellige kampagnefilm.

Følg os på Facebook

Se alt fra nyheder til tips og tricks.

Her finder du vores pressemeddelelser