Tips og råd til flyttedagen

Når du flytter ind i din nye bolig, er der mange ting at have styr på, og mange mennesker, der skal have besked.

Her er de bedste tips og råd, så din flytning kan gå helt glat.

Husk indboforsikringen, når du flytter. 

Beregn pris

Råd til flyttedagen

  • Du skal anmelde din flytning til kommunen og flytte folkeregisteradresse. Det gør du nemmest på Borger.dk, men ellers kan du få hjælp på biblioteket eller borgerservice.

  • Når du flytter, skal du orientere kommunen om dit adresseskift tidligst 4 uger før flytningen, og senest 5 dage efter, du flytter. Hvis ikke du gør dette, risikerer du at få en bøde.

  • Du skal aflæse både den gamle og nye el-måler, opsige den gamle el-leverandør og oplyse den nye el-leverandør om, hvad måleren siger ved indflytning.
Gode råd til flyttedagen.
  • Har du børn, skal du huske at melde din og dine børns flytning til forskellige kontakter, fx arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner, abonnementer, fritidsaktiviteter, tandlæge og lignende.

  • Du skal også vælge, hvorvidt du vil beholde din gamle læge, eller om du vil have en ny – det er især fornuftigt at vælge en ny, hvis du flytter langt væk fra din nuværende læge. Læs om valg af læge på borger.dk

Det er også en god ide at gå dine forsikringer igennem, når du flytter og sikre, at de passer til din nye situation:

  • Hvis du flytter fra ejerbolig: Din tidligere bolig skal sælges og overdrages til de nye købere.
    Her findes du 5 tips til at fremme dit boligsalg.

  • Hvis du flytter fra lejebolig: Din tidligere boligs lejemål skal opsiges, der skal gøres rent, væggene skal males og gulvet slibes. Det kan du enten gøre selv, eller du kan betale udlejer for at gøre det med dit depositum.

  • Flytning kan påvirke dine forsikringer – se, hvordan i vores artikel om flytning og forsikringer.


Vigtig tjekliste til flyttedagen

At flytte kan virke uoverskueligt og stressende for mange mennesker. Det er ikke underligt, for du har en masse ting, der skal pakkes ned, flyttes og indrettes i den nye bolig.

Der er meget, der skal ordnes, og derfor kan det være rart med en tjekliste til at sikre, at du ikke glemmer noget.

Her er 6 vigtige tips til, hvad du skal overveje i forbindelse med flytningen.

1. Start med at rydde op og rydde ud

Det er ofte, når du står for at skulle pakke alle dine ting ned, at det går op for dig: "Hvor har jeg fået skrabet mange ting sammen gennem årene!".

Jo mere der skal pakkes ned før flytningen, jo længere tid vil det tage.

Det er derfor en god ide at begynde at rense ud i gemmerne i god tid før flytningen. Kan du sælge nogen af tingene på loppemarkeder? Er det muligt at donere de gamle skjorter, der har hængt ubrugt i skabet i årevis?

En grundig gennemgang at sit hjem, hvor man kommer af med unødvendige ting, kan lette processen. Jo mindre der er at pakke ned, jo mindre bliver der at flytte og pakke ud!

Kom godt igennem flyttedagen.

Overvejer du at opmagasinere dine ting? Så læs mere om sikker opmagasinering.


2. Book kun flyttefirma, hvis det er nødvendigt

Til et mindre flyt er det ofte lettest at stå for hele arbejdet selv, med lidt hjælp fra venner og familie. Men har du mange ting, møbler og tunge genstande, kan det være en god idé at hyre hjælp fra et professionelt flyttefirma, der kan stå for transporten og tage det store slæb.

Inden du hyrer et firma, er det dog vigtigt, at du laver din research. Der kan være mange useriøse flyttefirmaer på markedet. Du kan læse mere om, hvordan du bedst sikrer dig mod at blive snydt at et uprofessionelt flyttefirma her: Flyttefirma og håndværker.


3. Skab overskuelighed

Det gælder om starte nedpakningen i god tid, når du skal flytte – men også at pakke fornuftigt. Afmærk flyttekasserne tydeligt, så I ved hvilke rum, de skal ind i. Så undgår du forvirring og for megen unødig flytten rundt.

Der er også et par ekstra tricks til at pakke selve flyttekassen godt, som du kan læse mere om her: 3 tips til flyttekasser.


4. Sæt belysningen op først

Når man skal pakke et tocifret antal flyttekasser ud, er det et mareridt at gøre det i mørke. Pak derfor lamperne ned separat og flyt dem, som noget af det første. Start derefter med at sætte dem op i hvert rum i det nye hjem. Det er enklere og sjovere at pakke ud, når du kan se, hvad du laver.


5. Sørg for en grundig slutrengøring

Selv om du er optaget af at komme til dit nye hjem, har du et ansvar for at overdrage din gamle bolig på en pæn måde. Det indebærer også overdragelsen af ejendommen i god stand til den næste lejer eller ejer.

I den afsluttende rengøring bør du grundigt rense alt lige fra badeværelser til gulve, pejs og vinduer. Hvis du ikke orker den store omgang, kan det også være en ide at hyre et rengøringsfirma til at udføre arbejdet, når du har flyttet dine ting ud af dit gamle hjem.


6. Glem ikke indboforsikringen

En indboforsikring giver ro i sindet, hvis du skulle være så uheldig at få ødelagt dine ting ved et uheld, fx ved en brand eller et indbrud. Men mange, især unge, glemmer at få en dækkende indboforsikring. Det kan få irriterende konsekvenser, hvis uheldet skulle være ude.

Hos os flytter indboforsikringen med, når du opgiver din nye adresse til Folkeregistret. Dog opfordrer vi dig også til at kontakte os i forbindelse med at du flytter, da du fx skal opgive, hvor stor den nye bolig er.

Læs om, hvordan du er dækket under flytningen

Mangler du en indboforsikring? Så kan du beregne prisen på én her!

Senest opdateret den 20. oktober 2021.