Hvad dækker en ulykkesforsikring?

Har du styr på ulykkesforsikringen? Beregn din pris her: 

Beregn din pris

Hvad er en ulykkesforsikring?

En ulykkesforsikring er en forsikring, som sikrer dig i tilfælde af ulykker og tilskadekomst. En ulykkesforsikring er især god at have, hvis du kommer så slemt til skade, at du vil have varige følger af det resten af livet.

Beregn din pris nu

Selve skaden kaldes 'mén' og skadegraden kaldes 'méngrad'. Méngraden kan ligge på alt mellem 0 og 100 % Jo højere tal, jo værre er skaden. Med vores ulykkesforsikring er du dækket allerede ved en méngrad på 5 %.

Udover méngraden, afhænger din erstatnings størrelse af din forsikringssum. Forsikringssummen er den maksimale udbetaling, du kan få, når du kommer til skade, og svarer altså til en méngrad på 100 %.

Din erstatning findes ved at finde méngraden, og dermed trække dette procenttal af din forsikringssum.

Får du fx en méngrad på 5 %, og har du en forsikringssum på 1 mio. kroner, vil du få 50.000 kroner i erstatning. Får du en méngrad på over 30 %, vil du desuden få dobbelt erstatning.

Hvad dækker en ulykkesforsikring?

Når du har en ulykkesforsikring hos os, vælger du selv, hvornår den skal gælde, altså om du ønsker en heltidsulykkesforsikring eller en fritidsulykkesforsikring.

Der er dog også andre fordele ved vores ulykkesforsikringer til voksne:

  • Ulykkesforsikringen dækker varige mén som følge af ulykke
  • Ulykkesforsikringen giver dobbelterstatning ved en méngrad på over 30 % ved ulykke
Pas på dig selv med den rette ulykkesforsikring.
  • Ulykkesforsikringen dækker dødsfald som følge af ulykke
  • Ulykkesforsikringen dækker behandlingsudgifter ved ulykke
  • Ulykkesforsikringen dækker transportudgifter fra ulykkesstedet
  • Ulykkesforsikringen dækker farlig sport, fx bjergbestigning
  • Ulykkesforsikringen dækker kørsel på motorcykel og knallert
  • Ulykkesforsikringen dækker dig, hvis du flyver privatfly
  • Ulykkesforsikringen dækker tandskader som følge af ulykke
  • Ulykkesforsikringen dækker psykologisk krisehjælp - både i Danmark og udlandet.

Hvis du bliver så skadet i en ulykke, at du får varige mén, får du en erstatning udbetalt, som svarer til din méngrad.

Hvornår dækker ulykkesforsikringen?

Når du køber en ulykkesforsikring hos os, vælger du selv, om du vil dækkes af ulykkesforsikringen hele tiden, eller om du kun vil dækkes uden for din arbejdstid.

Mange virksomheder tilbyder deres medarbejdere ulykkes- og/eller sundhedsforsikringer, og derfor kan du i visse tilfælde nøjes med en privat fritidsulykkesforsikring.

Du er også dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring i arbejdstiden, hvis du er lønmodtager og du arbejder mindst 400 timer årligt – dog er erstatningen relativt lille, så du er bedre sikret, hvis du også selv sørger for at dække dig med en privat heltidsulykkesforsikring.


Hvor dækker ulykkesforsikringen?

Ligegyldigt om du har en heltids- eller fritidsulykkesforsikring hos os, er du dækket i Danmark og Norden, herunder på Færøerne og i Grønland, i ubegrænset tid. Du er også dækket på rejser af op til 12 måneder i resten af verden.

Læs mere om vores ulykkesforsikringer

Artiklen fortsættes nedenfor

Påvirker alder hvad min ulykkesforsikring dækker?

Din alder påvirker på ingen måde din ulykkesforsikrings dækning hos os, faktisk har du altid de samme gode vilkår, ligegyldigt hvor gammel du er.


Hvorfor have en ulykkesforsikring?

Det er vigtigt at have en ulykkesforsikring, da du ellers ikke er sikret nogen erstatning, hvis du selv kommer til skade. Du risikerer, at hele din økonomi påvirkes, hvis du kommer til skade uden at have en ulykkesforsikring.

Det er dog ikke bare dig selv, der bør have en ulykkesforsikring, men også resten af din familie.

Hos os kan du både få ulykkesforsikringer til voksne og børn, og især børn er kendte for af og til at komme til skade. Her vil det være en god idé at have en ulykkesforsikring, især fordi den dækker tandskader som følge af ulykke.

Hvor visse forsikringer er lovpligtige at have i Danmark, er ulykkesforsikringen det ikke. Det er dog en god idé at have, da du aldrig ved, hvornår du risikerer at komme til skade.

Vil du have en mere omfattende ulykkesforsikring?

Vil du gerne dækkes ved mere end bare ulykke, kan du overveje vores Voksen eller Voksen Super forsikringer.

Med Voksen og Voksen Super forsikringerne er du udover at være dækket ved ulykker, også dækket ved sygdomme.

Og vælger du Voksen Super, er du også dækket ved nedsat erhvervsevne som følge af ulykke og visse sygdomme.

Læs mere om Voksen og Voksen Super forsikringerne på vores om vores ulykkesforsikringer.

Senest opdateret den 13. december 2021.