Vaccination og vacciner før rejsen

Pas godt på dig selv på rejsen med vaccinationer og en rejseforsikring.

Beregn pris

Hvad er vaccination?

Vaccinationer forebygger infektionssygdomme, og bruges især ifm. rejser til udlandet, hvor du risikerer at møde fremmede sygdomme.

Vaccinationen foregår ved, at et sygdomsfremkaldende stof eller en svækket eller død mikroorganisme sprøjtes ind i din krop. Når kroppen registrerer fremmedstoffet, vil immunforsvaret danne antistoffer mod det for at slå sygdommen ned.

Møder du senere den samme sygdom på din rejse, vil din krop hurtigt danne antistofferne igen, og dermed forhindre sygdommen i at sprede sig. En vaccination kan altså sikre, at du ikke bliver alvorligt syg på din rejse.

Bliver du alligevel syg, er det godt at have en rejseforsikring, som kan hjælpe dig på det rette hospital og hjem fra ferien.

Hvilke vaccinationer findes der?

Der findes mange forskellige vaccinationer, og man møder dem allerede fra sin tidlige barndom, når man får sine børnevacciner, fx mod mæslinger og fåresyge.

Derudover vil du formentlig have fået mindst én stivkrampevaccine i dit liv, og have hørt om muligheden for influenzavaccinationer hvert efterår.

Hvilke rejsevacciner og forholdsregler du bør tage, afhænger af, hvor du skal hen og hvor længe, du skal være der. Spørg din læge, hvis du er i tvivl.

Du kan også læse mere om de enkelte rejsevacciner på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Hvor kan man blive vaccineret?

Du kan enten blive vaccineret hos din læge eller på en vaccinationsklinik.

De typiske rejsevaccinationer omfatter:

  • Vaccination mod tuberkulose
  • Vaccination mod kolera
  • Vaccination mod tyfus
  • Vaccination mod gul feber
  • Vaccination mod hundegalskab (rabies)
  • Vaccination mod Japansk hjernebetændelse (Japansk encephalitis)
  • Vaccination mod Europæisk hjernebetændelse (meningitis)
  • Vaccination mod sygdomme forårsaget af meningokokbakterie
  • Vaccination mod leverbetændelse (hepatitis A og B).

Visse steder skal du også forebygge mod malaria, som dog ikke er en vaccination.

Hvad koster en vaccination?

Priser på vaccinationer afhænger af flere ting:

  • Hvor du får vaccinationen foretaget
  • Hvilken sygdom vaccinationen er mod
  • Om det er en grundvaccination eller revaccination.

Er du i tvivl om, hvilke rejsevaccinationer du skal have, bør du spørge din læge.

Artiklen fortsætter nedenfor

Hvornår skal man vaccineres?

Hvornår du skal have vaccinationen, varierer ift. hvilken vaccination, du skal have. Visse vaccinationer kan du få foretaget så sent som afrejsedagen, mens andre skal gives flere uger i forvejen.

I nogle tilfælde skal du bare have en revaccination, hvis du allerede er grundvaccineret, fx ifm. difteri eller stivkrampe.

Spørg gerne din læge i god tid før rejsen, så du er sikker på at blive vaccineret på det mest optimale tidspunkt.


Hvilke vaccinationer skal jeg have?

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde mere information om de enkelte rejsevacciner, og hvilke vacciner du bør have, alt efter hvilket land du skal besøge.

Læs mere på Statens Serum Instituts hjemmeside

Hvilke vacciner har jeg?

Er du i tvivl om hvilke vaccinationer, du har fået?

Så kan du:

  • spørge dine forældre – måske har du fået vacciner som barn, som stadig gælder.
  • kigge i din gule vaccinationsbog, hvis du har fået sådan én hos lægen eller vaccinationsklinikken.
  • tjekke dine vaccinationer på Sundhed.dk.

Man and woman hugging in front of an ocean.
Pas godt på dig selv og dine kære på ferien. Husk vaccinationen.

Bliv godt klædt på til rejsen

Det er vigtigt at få styr på sine vacciner i god tid før rejsen, men der er mange andre ting at tænke på, når du skal på ferie.

5 gode råd før rejsen:

  1. Har du de nødvendige vacciner? Har du ikke, eller er du i tvivl, så kontakt din læge.

  2. Er dit pas gyldigt? Visse lande kræver fx, at dit pas skal være gyldigt 6 måneder efter rejsen slutter. Lever dit pas ikke op til reglerne, skal du have det fornyet før afrejsen. Tjek på um.dk.

  3. Har du en rejseforsikring, som dækker din rejse? Hvis ikke, så køb en. I vores webshop får du nemt og hurtigt en uforpligtende pris.

    Beregn din pris i vores webshop

    Er du allerede forsikret hos os, og har du en eksisterende sygdom før afrejsen, skal du huske at søge om forhåndsgodkendelse af sygdommen.

  4. Skal du til et andet land i Europa? Så medbring et det blå sygesikringskort.

  5. Sørg for at fylde telefonen op med smarte ferie-apps.

Beskyt dig mod sygdom på rejsen med vaccination og rejseforsikring

Du kan til enhver tid læse mere om vores rejseforsikringer her på hjemmesiden:

Læs mere om vores rejseforsikringer

Du er også velkommen til at beregne din pris online, eller kontakte os, hvis du har spørgsmål eller er i tvivl om noget.

Senest opdateret den 17. juni 2021.