Køb og salg af bil

Det kan være rigtig dyrt at købe bil, især hvis du køber den fra ny. Derfor vælger mange at købe en brugt bil, hvilket ofte betyder, at bilen er nogle år gammel.

Uanset om du køber en ny eller brugt bil, er der risiko for, at du oplever uheld med bilen. Det er derfor vigtigt, at du er forberedt, både ift. at undersøge markedet før bilkøbet og ved at have den rette bilforsikring.

Beregn pris her!

Undersøg markedet, før du køber din bil

Dette råd gælder altid, ligegyldigt hvad du skal købe: undersøg markedet først!

Undersøg gerne bilmarkedet og bilpriserne derhjemme ved computeren, før du går ud og snakker med bilsælgere hos forskellige bilforhandlere – du kan nemt blive overtalt til at købe en bil, som er for dyr eller for stor ift. dine behov.

Planlæg hvilken type bil du skal købe, og hvor meget bilen må koste. Lav gerne en liste over mulige biler, så du kan få den absolut bedste handel, om du så køber en ny eller brugt bil.

Beregn din pris på en forsikring til din bil her

Husk at forsikre din bil

Når du køber en bil, skal du huske bilforsikringen, også selvom bilen er gammel og skrammet.

I Danmark er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, når man har en bil.

På denne måde er andre mennesker og deres ting altid dækket, hvis du kommer til at skade dem med bilen.

Dog dækker ansvarsforsikringen ikke skader på din egen bil – her skal du i stedet have en kaskoforsikring.

Mand køber bil hos bilforhandler
Gode råd til bilhandlen.

Køber du en billig, brugt bil, kan det ikke altid betale sig at have en kaskoforsikring. Og køber du en helt fabriksny bil, som du har billån i, må du ikke altid nøjes med en ansvarsforsikring – typen af forsikring afhænger altså af den bil, du køber, og dine egne ønsker til en bilforsikring.

Find prisen på din bilforsikring allerede nu

Bilforsikringer koster noget forskelligt, alt efter hvilken type bil, du ønsker at forsikre. Derudover afhænger prisen fx af bilens motorstørrelse og alder.

Du kan med fordel beregne prisen på bilforsikringen allerede nu, også før du faktisk har købt bilen. Måske vil bilforsikringsprisen være med til at bestemme, hvilken bil du bør købe.

Beregn din pris på en forsikring til din bil her

Artiklen fortsættes nedenfor

Skal jeg købe en ny bil eller en brugt bil?

Der er fordele og ulemper ved køb af både nye og brugte biler, og det er vigtigt at overveje dem alle nøje, før du giver dig i kast med bilkøbet.

Når du køber Ny bil Brugt bil
Fordele
Når du køber en helt ny bil, får du både fabriksgaranti og 2 års reklamationsret på hele bilen. I starten skal der altså kun betales serviceomkostninger, frem for potentielt dyre værkstedsregninger.

En ny bil kan ofte køre længere end en brugt, før bilen skal have skiftet ting som dæk, kobling eller udstødning.

Beslutter du at købe en ny bil frem for en brugt, får du ofte mulighed for at tilpasse bilen og bilkøbet ift. dine egne ønsker.
Når du køber en brugt bil, kan du være så heldig at finde en lidt dyrere bil, som hurtigt er faldet i pris pga. bevægelser i bilmarkedet. Ofte kan du købe en større bil med bedre komfort og udstyr billigere, end hvad du ville kunne købe en ny bil for.

Køber du en brugt bil og senere ønsker at sælge den videre, vil dit pengetab ved videresalget være mindre, end hvis du havde købt bilen fra ny og derefter solgt den som brugt.

Når du har købt en brugt bil, vil du ikke nødvendigvis være så øm over for den, som du ville være, hvis du havde købt en bil fra ny.
Ulemper
Når du køber bil fra ny, risikerer du at markedet ændrer sig så meget, at når du engang ønsker at sælge eller bytte bilen ud, er den faldet betragteligt i værdi.

Ved køb af en ny bil er købsprisen som udgangspunkt højere, end hvis du køber en brugt bil.

Er dette din første bil, vil du være mere øm om, hvordan du kører, hvor du parkerer og hvem der må låne din bil. Køber du en brugt bil, kan du i højere grad slappe af ift. bilen.
Når du køber en brugt bil, får du kun de 2 års reklamationsret, men ingen fabriksgaranti.

Ved beslutningen om køb af en brugt bil, mister du muligheden for at kende bilens detaljerede historie. Du ved ikke, hvordan den tidligere ejer har kørt eller hvor godt vedkommende har passet på bilen, og du kan derfor risikere, at den går hurtigere i stykker end en nyere bil ville.

Det er svært at forudsige en brugt bils markedsværdi, da denne hurtigt kan ændre sig, når der kommer nye modeller på markedet.

Ved privat køb og salg af bil

Uanset om du er ved at sælge din brugte bil eller du køber en ny, er der en række juridiske forhold, du skal være opmærksom på ved enhver bilhandel.

Den bedste måde du kan sikre dig selv ved en bilhandel, er ved at sørge for, at alle aftaler bliver skrevet ned i en rigtig kontrakt. Og det gælder, hvad enten du står for køb eller salg af bilen.


En ordentlig kontrakt

En ordentlig kontrakt er naturligvis ingen garanti for, at du ikke kan blive uenig med den anden part efter bilhandlen.

Men kontrakten vil gøre det nemmere for jer at finde ud af, hvem der har ret.

Det kan også være en god ide at sikre sig, at køber eller sælger nu også er den person, som vedkommende giver sig ud for at være.

FDM's slutseddel mellem private

Hvordan dækkes min brugte bil?

Det er køberen af den brugte bil, som har ansvaret for at omregistrere bilen og købe en bilforsikring til den.

Som udgangspunkt har køberen 4 dage til at omregistrere bilen efter bilhandlen.

Bliver det ikke gjort inden for dette tidsrum, kan sælger aflevere en udfyldt blanket sammen med slutsedlen til SKAT, som så vil tage stilling til, om bilen skal afmeldes og nummerpladerne inddrages af politiet.

Når bilen er omregistreret, giver SKAT og motorregistret automatisk besked til den forrige ejers forsikringsselskab, som derefter stopper vedkommendes bilforsikring.

Herefter er det op til køber at købe en ny bilforsikring, så bilen hele tiden er forsikret.

Læs mere om omregistrering af bil her

Omregistér bilen i Ejerskifte-appen

Med Motorstyrelsens app Ejerskifte kan køber nemt klare omregistreringen af bilen samtidig med købet.

Appen kan bruges til at skifte ejer af privatejede køretøjer som personbiler, motorcykler, knallerter, trailere og campingvogne.

Husk bilforsikringen til din bil

Det er rigtig nyttigt at have en bilforsikring i Danmark, og desuden er det lovpligtigt at have minimum en ansvarsforsikring til bil.

Uden en ansvarsforsikring kan du ikke have en nummerplade, og uden en nummerplade, kan du ikke køre bilen.

Så husk at have styr på bilforsikringen:

Senest opdateret den 10. marts 2023.