Krydslivsforsikring til dig og dine nærmeste

Køb en krydslivsforsikring til den, du holder af.

Har du styr på livsforsikringerne? Få det her!

Ved du, hvordan dine nærmeste er økonomisk stillet, hvis du pludselig går bort? Og hvordan er du selv stillet, hvis en af dine nærmeste pludselig ikke er her mere?

I beskytter og passer på hinanden til hverdag. Men husker I at passe på hinanden, i tilfældet af en af jer dør i en tidlig alder?

Med en krydslivsforsikring kan I sikre hinanden økonomisk, hvis en af jer går bort tidligt.

Hvad er en krydslivsforsikring?

En krydslivsforsikring har samme formål som en traditionel livsforsikring – at være et økonomisk sikkerhedsnet for dig og dine nærmeste, hvis en af jer dør.

Læs mere om traditionel livsforsikring

En krydslivsforsikring kan især være en god løsning, hvis du er i et parforhold men ikke er gift med din partner.

Med en krydslivsforsikring sikrer I hinanden

Med en krydslivsforsikring sikrer du en anden end dig selv - oftest din partner.

Forsikringen er købt på dit liv, men det er din partner, som står som forsikringstager – og derfor ejer forsikringen. Hvis du dør tidligt, vil din partner få udbetalt erstatningen.

Hvis I begge har købt en krydslivsforsikring på hinanden, og din partner dør tidligt, er det dig, der får udbetalt erstatningen. Du står som ejer af denne krydslivsforsikring og er dermed forsikringstager, men du er ikke selv den forsikrede.

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Billigste bilforsikring til 18-årige
Mikonomi erklærede i juli 2015, at If kan tilbyde den billigste kaskobilforsikring til 18-årige.​

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Hvorfor vælge en krydslivsforsikring?

Der findes en række fordele ved en krydslivsforsikring, som især er værdifulde for samlevende personer.

Med en krydslivsforsikring bliver erstatningen udbetalt til forsikringstageren. Det betyder fx, at man som samlevende slipper for at betale boafgift af en eventuel erstatning, hvilket alle andre end ægtefæller og registrerede partnere ellers er forpligtiget til med en traditionel livsforsikring.

Er I ikke gift eller registrerede partnere?

Hvis I hverken er gift eller registrerede partnere, er I ikke automatisk hinandens såkaldte "nærmeste pårørende". Med en traditionel livsforsikring står I derfor ikke automatisk til at modtage en eventuel erstatning.

For at være hinandens nærmeste pårørende med en traditionel livsforsikring, skal I opfylde min. et af følgende krav:

  1. I skal bo sammen i et ægteskabslignende forhold på fælles bopæl de sidste to år før dødstidspunktet.
  2. I skal bo sammen og enten vente, have eller have haft barn sammen.

Hvis ingen af kravene opfyldes, vil I ikke juridisk være hinandens nærmeste pårørende.

Hvorfor ikke bare angive sin samlever som begunstiget?

Hvis I ikke opfylder kravene til at være hinandens nærmeste pårørende, kan I ved køb af en traditionel livsforsikring aktivt angive hinanden som modtager af en eventuel erstatning – en såkaldt ”begunstiget”.

Men det er der ulemper ved:

  • Som begunstiget skal din samlever betale boafgift af en eventuel erstatning.
  • Din samlever risikerer at skulle dele erstatningen med tvangsarvinger.

Her kommer krydslivsforsikring ind i billedet

En krydslivsforsikring er en ideel løsning for mange – især samlevende.

Den tager nemlig ikke højde for, hvem der er dine nærmeste pårørende, da erstatningen altid udbetales til den person, som ejer forsikringen. Desuden slipper den eventuelle modtager af erstatningen for at betale boafgift.

Ved at krydslivsforsikre hinanden, i stedet for at angive hinanden som begunstigede, undgår du og din samlever desuden krav fra eventuelle tvangsarvinger.

Krydslivsforsikringen er ikke kun til samlevende personer i parforhold. Det kan fx også være din forretningspartner eller en anden, du ønsker at sikre.

  • Ingen boafgift

    Med krydslivsforsikring slipper forsikringstageren for at betale boafgift af en eventuel erstatning.

  • Økonomisk sikkerhed

    Forsikringen udbetales, uanset om dødsfaldet skyldes ulykke eller sygdom.

  • Ingen tvangsarvinger

    Med krydslivsforsikring kan ingen tvangsarvinger kræve dele af en eventuel erstatning.

Hvordan køber du en krydslivsforsikring?

Du kan beregne din pris og købe en krydslivsforsikring i vores webshop. Her indtaster du personlige oplysninger, tilpasser krydslivsforsikringen til dine ønsker og vælger din foretrukne betalingsmåde.

Hvor stor er krydslivsforsikringens dækningssum?

Med vores krydslivsforsikring kan du i tilfælde af dødsfald få udbetalt 500.000-2.500.000 kroner. På den måde kan du lettest tilpasse krydslivsforsikringen til dine egne og dine nærmestes behov.

Lav en vurdering af jeres økonomi

Det kan være et godt pejlemærke at vælge en dækningssum, som sikrer, at din familie kan beholde sin nuværende levestandard med bare én indkomst. Derfor bør du bl.a. se på jeres indkomst og størrelsen af jeres formue og gæld, når du fastsætter krydslivsforsikringens dækningssum.

Du kan let justere dækningssummen, når du beregner din pris i vores webshop.

Hvad koster en krydslivsforsikring?

Prisen på vores krydslivsforsikring afhænger af, hvem der skal forsikres. På den måde bliver alle behandlet individuelt og mest retfærdigt.

Derudover afhænger din pris også af, hvor høj en dækningssum du ønsker.

Beregn prisen på krydslivsforsikring her

Har du udfyldt en helbredserklæring

Ligesom ved køb af visse andre personforsikringer, skal du udfylde og have godkendt en helbredserklæring for at få en krydslivsforsikring. Helbredserklæringen giver os mulighed for at lave en individuel bedømmelse og sikrer, at du får den bedst mulige dækning til den rigtige pris.

Læs mere om helbredserklæringen

Senest opdateret den 3. marts 2017.