Forebyg vandskader i din virksomhed

Vandskader er ofte resultatet af rørskade, stormflod, oversvømmelse eller skybrud. Omfanget er steget kraftigt de seneste år, og det kan koste din virksomhed dyrt.

Læs mere herunder for at få råd og tips, så du kan undgå vandskader i din virksomhed. Du kan også bestille et uforpligtende tilbud på bygningsforsikring.

Bestil uforpligtende tilbud

Vandskade betyder ødelæggelse af dine ting og bygninger

Opstår en vandskade, kan det f.eks. betyde at: 

  • dine varer eller andre ting bliver ødelagt og dermed bliver usælgelige eller må destrueres. 
  • dine bygninger eller lokaler skal ombygges, og du er nødsaget til at midlertidigt lukke virksomheden eller produktionen.
Skybrud, stormflod og sprængte rør kan alle forårsage vandskader
Vandskader skabt af skybrud og andet voldsomt vejr kan få alvorlige konsekvenser for din virksomhed.

Lægkager, sprængte rør og frostskader

Fejl og skader på skjulte rør er i sagens natur ikke så nemme at få øje på; til gengæld kan de give ubehagelige overraskelser.

L​ækager

Rørene ligger ofte gemt i muren eller er indstøbt i beton uden udvidelsesmuligheder. Lækager i skjulte rør opdages som regel for sent, og skaderne bliver meget omfattende. Derfor er de næsten altid kostbare at udbedre.

Andre vandskader på rør

Vand fra tilstoppede afløb, sprængte rør, frostskader, underdimensionerede afløbssystemer og dårligt håndværk kan også give vandskader.

Længerevarende vandskade, kan betyde skimmelsvamp

Når en vandskade har været uopdaget en lang tid, kan det også medføre skimmelsvamp i bygningskonstruktionen.

Hvad kan du ​gøre, når der opstår rørskader?

Det er ikke let at gøre noget med de skjulte rør. De færreste ønsker at rive tag og vægge ned for at kontrollere, om rørene skal udskiftes.

Har du haft flere vandskader eller står foran modernisering eller ombygning, vil vi anbefale, at du bygger vandskadesikkert og vedligeholdelsesvenligt dvs. at vand- og afløbssystemer skal udføres, så reparation eller udskiftning kan ske uden større indgreb i bygningskonstruktionerne.

Skybrud

Forsikringsmæssigt er der tale om voldsomt skybrud, når nedbøren er så kraftig, at normal konstruerede og godt vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen.

Hvad kan d​u selv gøre inden skybruddet kommer?

  • Rens tagrender og -nedløb.
  • Rens udendørs afløbsriste for blade og andet affald.
  • Har du pumpebrønd, kan du betale for at få placeret en ekstra pumpe i brønden eller få installeret en højvandslukker.
  • Luk vinduer, især tag- og kældervinduer. Vi dækker ikke vandskader som følge af åbne vinduer.
  • Løft så mange ting som muligt fra kældergulvet, så de ikke kommer i kontakt med vandet, hvis det kommer ind i kælderen. Vi henviser også til sikkerhedsforskrifter i dine vilkår.

Kan dine byg​ninger sikres bedre mod skybrud?

Generelt er bygninger i Danmark ikke konstrueret med tanke på de skybrud vi har set de seneste år. Med få tiltag, er det muligt, at sikre dine bygninger og kældre og undgå det besvær der altid følger med en skybrudsskade.

Stormflod eller oversvømmelse

Skyldes skaden oversvømmelse fra havet, søer, åer og vandløb, dækker din bygnings-, løsøre- og driftstabsforsikring ikke. Dog kan der være mulighed for erstatning, hvis skaden skyldes stormflod.​

En stormflod er et højvande i forbindelse med et stormvejr. Stormfloder er mange steder et alvorligt problem, der truer menneskeliv, ejendomme og landskaber.

Hvad kan du gøre, n​år der er stormflod eller oversvømmelse?

  • Dæk til, så vandet ikke kan trænge ind i bygningen.
  • Fjern genstande, der ikke kan tåle vand fra kælderen.
  • Følg vejrmeldingen på DMI i radioen eller på TV.
  • Lyt til nyhedsudsendelserne og følg den vejledning, der bliver udsendt.
Læs mere hos Stormrådet

Få ​varsel på mobil om skybrud eller stormflod

Hent app'en Mobilvarsling og få at vide, når der er fare for skybrud eller stormflod i dit lokalområde fra DMI.