Vogt dig for

Fyrværkeriskader

Styr på ulykkesforsikringen? Du finder nemt én her!

415 millioner kroner – så mange penge fyrede vi danskere ifølge Dansk Erhverv af i form af raketter, batterier mv. henover nytåret 2018/2019.

Det er rigtig mange penge. Og kommer du selv eller andre til skade, risikerer du, at fyrværkeriskader gør nytårsregningen endnu dyrere – især hvis du ikke har de rette forsikringer.


Disse forsikringer bør du have nytårsaften

Der er især 2 forsikringer, du bør have styr på nytårsaften, når raketterne fylder luften:

  1. Din ulykkesforsikring
  2. Din ansvarsforsikring.

Hvor ulykkesforsikringen dækker fyrværkeriskader på dig selv, dækker din ansvarsforsikring (som er del af indboforsikringen) de fyrværkeriskader, du måtte forårsage på andre mennesker eller deres ejendom.

Køb din ulykkesforsikring nu


8 gode råd til at undgå fyrværkeriskader

Her finder du vores 8 bedste råd til at undgå fyrværkeriskader på både dig selv og andre.

Fyrværkeri på nattehimlen.
Få gode råd til at undgå fyrværkeriskader.

1. Brug kun godkendt fyrværkeri

Hold dig fra hjemmelavet og ulovligt fyrværkeri. Du kan risikere både alvorlige fyrværkeriskader på dig selv og andre.


2. Følg instrukserne

Følg instrukserne på fyrværkeriet og tænd det på en sikker måde – hold aldrig det tændte fyrværkeri i hænderne.

Når du har tændt fyrværkeriet, så skynd dig væk, hvis du vil undgå fyrværkeriskader.


3. Hold afstand

Overhold sikkerhedsafstanden til fyrværkeriet, så du ikke rammes af fx vildfarne heksehyl eller raketter. Hold også børnene på god afstand af fyrværkeriet.


4. Gå aldrig tilbage til en fuser

Fusere er utilregnelige, og du bør derfor holde dig langt væk fra dem i første omgang, hvis du vil minimere chancen for fyrværkeriskader.

Sørg senere for at fjerne fuserne, fx med en skovl, så andre ikke risikerer at træde på dem og komme til skade.

5. Husk sikkerhedsbrillerne

Brug altid beskyttelsesbriller, ligegyldigt om du selv tænder fyrværkeriet eller du bare kigger på. Giv også børnene sikkerhedsbriller på, og sørg for, at de beholder dem på.


6. Opbevar fyrværkeriet sikkert

Bær dit fyrværkeri i en pose, når du går rundt med det. Put det aldrig i lommerne, og hav ikke posen siddende fast på håndleddet eller armen, fx med en elastisk.

Rammes fyrværkeriet af en gnist, risikerer du at det hele futter af og tager din arm med, før du får smidt posen fra dig.


7. Kast ikke med fyrværkeri

Kast aldrig med fyrværkeri efter andre. Det er farligt, og du kan selv komme til at betale erstatning, hvis det går galt, da forsikringen ikke dækker denne type fyrværkeriskader.


8. Bland ikke sprut og fyrværkeri

Sørg for at holde dig ædru, hvis du skal tænde fyrværkeri. Er du beruset, risikerer du både dine egne og andres lemmer. Derudover kan dækningen frafalde, hvis du har været beruset, mens fyrværkeriskaden er skete.

Fyrværkeriskader i Danmark 31. december - 1. januar

Nytår Stjernekaster / hundepropper og lignende Heksehyl Fontæne / sol Romerlys / bomberør Batteri Raket Ulovligt Andet / uoplyst Totalt
2018 / 2019
21 9 12 14 45 86 21 17 225
2017 / 2018
10 4 9 26 56 115 14 20 254
2017 / 2016
19 7 19 19 43 117 30 13 267

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling ved OUH Odense Universitetshospital, 2019.


Pas især på de unge mænd nytårsaften!

Det er især mændene, der bliver ramt af fyrværkeriskader; ved nytåret 2018/2019 stod de for 80 % af alle fyrværkeriskader og 94 % af de alvorlige fyrværkeriskader.

Derudover er det især de unge, som bliver skadet af fyrværkeri nytårsaften. Faktisk stod de helt unge på under 15 år for over 25 % af alle fyrværkeriskader sidste nytårsaften, mens de unge på under 26 år stod for 66 % af alle fyrværkeriskaderne.

Hav derfor et ekstra øje på børnene og de unge nytårsaften, og gennemgå gerne de 8 gode råd til at undgå fyrværkeriskader sammen med dem.

Husk også ulykkesforsikringen til børnene - køb en børneulykkesforsikring her

Aldersfordeling for fyrværkeriskader i 2018 / 2019

Alder 0-14 år 15-17 år 18-25 år 26-35 år > 36 år Uoplyst Totalt
Antal fyrværkeriskader
61 42 46 24 47 5 225

Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen, ortopædkirurgisk afdeling ved OUH Odense Universitetshospital, 2019.


Køb forsikringerne til nytårsaften her

De vigtigste forsikringer nytårsaften ift. personskader, er din private ulykkesforsikring og din ansvarsforsikring (som er del af din indboforsikring).


Pas på dig selv med en ulykkesforsikring

Du kan passe på dig selv på mange måder, når fyrværkeriet fylder luften. Du kan bære sikkerhedsbriller, du kan holde god afstand til den tændte fyrværkeri og du kan opbevare det øvrige fyrværkeri på en sikker måde.

Men skulle uheldet alligevel være ude, og du får en fyrværkeriskade, er det en stor hjælp at have en privat ulykkesforsikring. Den kan fx hjælpe dig både ved varige mén og behandlingsudgifter.

Pas på andre med en ansvarsforsikring

Kast aldrig fyrværkeri efter andre og sigt heller ikke på andre med tændt fyrværkeri – og sørg desuden for, at I alle – især børn – holder god afstand til det tændte fyrværkeri.

Skulle du komme til at forårsage skade på andre mennesker, deres ting, dyr, bil eller hjem, er det helt uundværligt at have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen er del af vores indboforsikring, og kan dække dit erstatningsansvar, hvis du fx tænder en raket efter alle forskrifter, og den alligevel ender i øjet på en tilskuer.

Har du fået en fyrværkeriskade?

Du kan til enhver tid anmelde fyrværkeriskader online her:

Har du en akut fyrværkeriskade, kan du altid ringe til os på 70 12 12 12.

Senest opdateret den 11. oktober 2019.

Her kan du læse mere om, hvordan du forbereder din hund på de høje lyde omkring nytår.

Få vores bedste råd til, hvordan du passer bedst på dit hjem, når raketterne fylder luften omkring nytår.

Find ulykkesforsikring

Vil du dækkes konstant eller kun i fritiden? Du bestemmer selv!

Få pris på 30 sek!

3 fordele ved Ulykkesforsikring

1. Optimal dækning
Vi dækker, hvis du fx kommer til skade som fører af motorcykel eller ved at dyrke farlig sport.​​​

2. Psykologisk krisehjælp
Vi tilbyder dig psykologisk krisehjælp, hvis du er impliceret i en ulykke.​​

3. Få hjælp med Strakserstatning
Med Strakserstatning får du udbetalt et engangsbeløb til hjælp i hverdagen, fx hvis du brækker armen.