Incoterms 2010

Incoterms 2010 er et sæt handelsbetingelser som alle, der sender eller modtager varer og gods bør bruge.

Hvad er incoterms?

Incoterms® er en række standardiserede leveringsbetingelser. Klausulerne angiver hvem der til enhver tid bærer risikoen for gods undervejs, hvem der skal betale omkostningerne og hvilke forpligtelser køber og sælger hver især har. Incoterms 2010 er anerkendt af myndigheder og domstole verdenen over.

Valg af leveringsbetingelser

Alle der sender eller modtager varer og gods bør benytte leveranceklausulerne Incoterms®. Vi anbefaler at du vælger en klausul, hvor du selv har forsikringsansvaret. På den måde slipper du for at forholde dig til et ukendt forsikringsselskab, som din forhandlingspartner har valgt. Samtidig undgår du også diskussioner om, hvor og hvornår skaden skete.

Forklaring af incoterms

Klik på koderne nedenfor og få en forklaring på hver af de 11 klausuler.

  • FCA
  • FAS
  • FOB
  • CFR
  • CIF
  • CPT
  • CIP
  • DAP
  • DAT
  • DDP

EXW - Ex Works (Named place; ex factory ex mill, ex warehouse etc)

Køber bærer risikoen fra det øjeblik at sælger har stillet godset til disposition til den aftalte tid og på det aftalte sted. Fx. på sælgers fabrik eller lager. Køber bærer hele risikoen og alle omkostninger i forbindelse med at fragte varerne til bestemmelsesstedet. Køber klarerer også for eventuel eksport.

Forsikringsanbefaling: Køber bør købe forsikring fra godset forlader det angivne sted til den aftalte tid, som beskrevet i købsaftalen.

Overlevering fra sælger til køber: Lasterampe på sælgers fabrik eller lager (specificeret i aftalen).

FCA - Free Carrier (Named place)

Sælger overleverer godset i første transportørs varetægt på et angivet sted, klareret for eventuel eksport. Køber bærer risikoen fra det øjeblik godset er leveret til den første transportør eller terminal på aftalt tid og sted. Dette bør specificeres nøje i købsaftalen.

Forsikringsanbefaling: Køber bør købe forsikring for transporten. Sælger bør købe forsikring frem til det leveringssted, som er angivet i aftalen.

Overlevering fra sælger til køber: Færdiglastet på købers valgte transportmiddel.

FAS - Free alongside ship (Named port of shipment - kun søtransport)

Sælger må overlevere godset ved siden af skibet i navngiven havn, klareret for eventuel eksport. Køber bærer risikoen fra det øjeblik, at godset er leveret ved skibssiden.

Forsikringsanbefaling: Køber bør købe forsikring for transporten fra havnen.

Overlevering fra sælger til køber: Et angivet sted på kajen.

FOB - Free on board (Named port of shipment - kun søtransport)

Sælger bærer risikoen frem til, at godset er lastet ombord på det skib, som er angivet af køber. Sælger må klarere for eventuel eksport. Køber bærer risikoen fra og med, at godset er lastet ombord på skibet.

Forsikringsanbefaling: Køber bør købe forsikring for transporten, fra godset er lastet ombord på skibet.

Overlevering fra sælger til køber: Færdiglastet ombord på skibet.

CFR - Cost and freight (Named port of destination - kun søtransport)

Sælger dækker alle omkostninger og fragt frem til den angivne lossehavn. Men køber bærer risikoen fra og med at godset er leveret ved skibet, ligesom køber også bærer risikoen når varerne lastes ombord på skibet.

Forsikringsanbefaling: Køber bør købe forsikring for transporten.

Overlevering fra sælger til køber: Færdiglastet ombord på skibet.

CIF - Cost, insurance and freight (Named port of destination - kun søtransport)

Sælger dækker alle omkostninger, inklusiv forsikring og fragt, frem til angiven lossehavn. Men køber bærer risikoen fra og med, at godset er leveret ombord på skibet. Forsikring, som gælder til og med ankomsthavnen, skal købes af sælger for købers regning.

Forsikringsanbefaling: Sælger bør købe forsikring som tilfredsstiller vilkåret Institute Cargo Clauses (C) frem til og med ankomsthavnen.

Overlevering fra sælger til køber: Færdiglastet ombord på skibet.

CPT - Carriage paid to (named place of destination)

Sælger betaler fragt til den angivne destination, men køber bærer risikoen fra og med, at godset er leveret til den første transportør eller terminal.

Forsikringsanbefaling: Køber bærer risikoen under hele transporten og bør købe forsikring.

Overlevering fra sælger til køber:På aftalt sted iflg. købskontrakten.

CIP - Carriage and insurance paid to (named place of destination)

Sælger betaler for fragt og forsikring, men køber bærer risikoen fra og med, at godset er leveret til fragtselskabet.

Forsikringsanbefaling: Forsikring, som gælder til og med ankomststedet, skal købes af sælger for købers regning. Forsikringen skal tilfredsstille vilkåret Institute Cargo Clauses (C).

Overlevering fra sælger til køber: På aftalt sted iflg. købskontrakten.

DAP - Delivered at place (named place of destination)

Sælger bærer al risiko for godset frem til det aftalte bestemmelsessted før losning. Køber bærer risikoen fra det øjeblik, at sælger har gjort godset tilgængeligt på bestemmelsesstedet. Aftalen skal angive det sted, hvor godset stilles til købers disposition.

Forsikringsanbefaling: Forsikring bør købes af sælger frem til det angivne bestemmelsessted i aftalen.

Overlevering fra sælger til køber: På det i aftalen angivne bestemmelsessted, ulosset.

DAT - Delivered at terminal (named terminal at port or place of destination)

Sælger bærer hele risikoen for godset frem til at godset er losset på det angivne bestemmelsessted. Køber bærer risikoen fra det øjeblik, at godset er tilgængeligt på terminalen efter losning. Aftalen skal angive ved hvilken terminal (havne-, kaj-, vej-, jernbane- eller flyterminal) på bestemmelsesstedet at godset er tilgængeligt efter losning.

Forsikringsanbefaling: Forsikring bør købes af sælger frem til at godset er losset på den angivne terminal.

Overlevering fra sælger til køber: På den aftalte terminal, færdiglosset.

DDP - Delivered duty paid (named place of destination)

Sælger dækker alle transportudgifter og bærer hele risikoen indtil godset er leveret. Sælger betaler også eventuelle toldafgifter, med mindre andet er aftalt. Køber bærer risikoen fra det øjeblik, at godset er tilgængeligt på bestemmelsesstedet.

Forsikringsanbefaling: Forsikring bør købes af sælger. Sælger bærer risikoen under hele transporten.

Overlevering fra sælger til køber: : På et angivet bestemmelsessted hos kunden, ulosset.

Derfor skal du bruge Incoterms 2010

Ved international handel reducerer Incoterms risikoen for misforståelser, som kan lede til juridiske problemer. Vi anbefaler derfor, at bruge Incoterms ved alle internationale transporter og fraråder enhver fra at lave egen leveringsklausuler. Incoterms 2010 indeholder regler om:

  • Hvem som skal betale transport, forsikring och andre omkostninger.
  • Til hvilket sted transporten skal ske.
  • Om lastning og lossning indgår.
  • Når risikoen overgår fra sælgeren til køberen.
  • Information om reklamationsfrister, forældelsesfrister og begrænsningsbeløb.

Transportøren har et begrænset ansvar for de varer og gods som transporteres. Det er derfor vigtigt, at du kender til Incoterms og at du forsikrer varerne når du står for risikoen – ligemeget om du er sælger eller køber.

Vær grundig med leveringsklausulen når du skriver kontrakt 

Det er meget vigtigt, at virksomhederne (parterne) skriver kontrakt om hvad der skal gælde under transporten. Leveringsklausulen bestemmer hvem som skal betale forsikring af varerne under transporten og når risikoen for varerne overgår fra sælger til køber.

Når du bruger leveringsklausulerne fra Incoterms i forsendelsen, bør du også skrive skrive det ind i købsaftalen og handelsfaktuaer, fx ”FOB Copenhagen, Incoterms® 2010”. Så undgår du misforståelser og forskellige tolkninger. 

Vi hjælper dig med forsikring og giver råd om Incoterms

Er du i tvivl om hvad EXW, FCA, FOB eller DDP betyder for din transport? Vi i If, er en professionel partner som hjælper dig med transportforsikringer og giver råd om Incoterms 2010.

Transportsikkerhed

Vi giver dig råd og tips, så du kan mindske risici for skader på varerne, du transporterer inkl. tjekliste ved modtagelse af gods.

Læs mere om transportsikkerhed

Pas godt på i trafikken

Få råd og tips til sikker trafik til din virksomheds køretøjer.  

Så kan du undgå uheld i trafikken og skader på dig, dine ansatte, dine køretøjer og medtrafikanterne og deres køretøjer.

Sikker trafik til virksomheden

Brochurer om Incoterms 2010

Incoterms® er et varemærke, som er registreret af ICC

International Chamber of Commerce. ICC er en international organisation for handel med nationale afdelinger i hele Norden og med medlemmer fra mere end 140 lande over hele verden.

For mere information se www.iccdanmark.dk