Sådan pakker du tasken til fødslen

Det er en god idé at pakke en taske til fødslen på forhånd, så du er klar, når fødselsveerne pludselig starter.

Har du styr på børneforsikringen? Ellers kan du købe en her! 

Beregn din pris

Er du klar til fødslen, og har du styr på hospitalstasken?

Der er mange ting at tænke på, når man står over for en familieforøgelse. Har babyen et sted at sove, er bleer, hagesmække osv. klar og hvordan med hele hospitalsopholdet?

Hvis du på forhånd pakker en taske til fødslen, er du sikker på at have det vigtigste med, samtidig med at du gør hospitalsopholdet så behageligt som muligt for dig selv og din baby.


Pak hospitalstasken i god tid

Selvom du har fået en terminsdato af din læge, er det ikke til at forudsige, præcis hvornår fødslen sker.

Derfor er det en god idé at have pakket tasken til fødslen i god tid før terminsdatoen, så du er sikker på at have dine ting med dig, hvis du pludselig skal skynde dig på hospitalet.

Hvor længe du skal være på hospitalet kan variere, og i visse tilfælde vil komplikationer gøre, at du skal være indlagt lidt længere. Pak derfor hellere for meget end for lidt i din hospitalstaske, så du undgår at løbe tør for fx tøj.

Tjekliste til hospitalstasken

Om du er førstegangsfødende eller flergangsfødende kan påvirke, hvad du skal have med i hospitalstasken.

Førstegangsfødende vil fx ofte blive indlagt i et par dage, mens flergangsfødende typisk udskrives tidligere.

Er du førstegangsfødende, bør du derfor bl.a. have lidt mere tøj med i hospitalstasken, end flergangsfødende behøver at finde plads til.

Få tasken klar til fødslen.

Her er nogle overordnede pakketips til hospitalstasken:

  • Vandrejournalen
  • Toiletsager
  • Blød badekåbe
  • Løst, blødt og behageligt tøj
  • Hårelastikker, hvis du har langt hår
  • Hjemmesko
  • En skøn, rummelig skjorte, som du nemt kan knappe op, så babyen kan ligge helt ind til brystet
  • En ammetop eller BH, gerne en størrelse større, end du plejer at bruge
  • 3-4 sæt tøj til babyen
  • Babyhue
  • Bleer
  • Et varmt tæppe, du kan svøbe om barnet under hjemturen
  • Mobiloplader
  • Autostol til bilen, hvis I selv kører til hospitalet. Skal du hjem i en taxa, kan du bestille en bil med autostol.

Reglerne varierer fra hospital til hospital

Reglerne for, hvad du selv skal medbringe i tasken til fødslen, varierer fra hospital til hospital. Sørg derfor for at sætte dig ind i netop dit hospitals regler, så du er så godt forberedt som muligt, når du pakker hospitalstasken.

Nogle steder skal du fx selv medbringe en babydyne, mens andre hospitaler selv har dem.

Når fødslen går i gang

Mange fødsler starter ved at kvindens vand går, enten på én gang eller ved stille sivning i længere tid.

I det næste døgns tid vil du derefter opleve at veerne går i gang af sig selv. Har du mistanke om, at vandet er gået, bør du kontakte fødegangen.

Andre gange starter fødslen ved, at kvinden oplever veer. Er du førstegangsfødende, kan du sagtens have flere dage med små veer, før de går rigtig i gang.

Bliv godt klædt på til fødslen.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i fødsel, bør du kontakte fødegangen.

Har du ikke allerede pakket tasken til fødslen på dette tidspunkt, er det nu, du bør gøre det, så du er klar til at tage af sted når som helst.


Husk forsikringen til den lille ny

Har du som mor en ulykkesforsikring hos os, er din nyfødte baby ligeledes dækket ved ulykker i barnets første leveår.

Når barnet fylder ét år – eller hvis du ikke selv har en ulykkesforsikring – er det en god idé at købe barnet en børneforsikring.

Hvor en ulykkesforsikring eller børneulykkesforsikring dækker i forbindelse med ulykker, dækker vores børneforsikring og Børneforsikring Super ved både ulykker og visse seriøse sygdomme.

Senest opdateret den 1. november 2021.

Graviditetskalender

I vores Graviditetskalender kan du se, hvordan dit barn og din krop udvikler sig uge til uge. 

Se hvad der sker