Gravid uge 21-30

På denne side finder du gode råd og information om din graviditet i uge 21-30. 

Har du styr på børneforsikringen? Ellers kan du købe en her! 

Beregn din pris

Er du gravid i uge 21-30?

I denne periode udvikler din baby flere af sine sanser og bliver større og større. Det er også i denne periode, at din krop for alvor reagerer på graviditeten og din baby går, juridisk set fra at være foster til at barn.

Gravid uge 21 – Rør bare ved din gravide mave

Dit 400 gram tunge barn kan nu mærke, hvis du rører ved det, så I kan begynde at kommunikere igennem berøring.

TIP: Prøv at kilde den lille under fødderne og mærk, om der kommer en reaktion.

20+0 - 20+6

Du er 20 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 21.

Gravid uge 22 – Det er en hård tid

At være gravid uge for uge betyder for de fleste vedkommende, at de får lidt ondt af dig selv på et tidspunkt.

Der kommer nemlig flere og flere kedelige følgevirkninger til graviditeten som halsbrand, dårlig mave og forstoppelse.

Prøv at drikke masser af væske, spise fiberrig mad og dyrke godt med motion.

21+0 - 21+6

Du er 21 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 22.

Den lille er 27 centimeter lang og vejer 450 gram. Hvis det er en dreng, vil testiklerne bevæge sig fra bækkenet til pungen, og der vil allerede være sædceller til stede.

Gravid uge 23 – Døjer du med hæmorider under din graviditet?

Det skyldes, at livmoderen bliver presset ned mod bækkenet, og endetarmens blodkar bliver klemt. Dermed får blodet sværere ved at komme fra bækkenet.

Det kan være smertefuldt og bløde – især ved toiletbesøg, så tøv ikke med at kontakte lægen, der kan hjælpe dig under din graviditet.

22+0 - 22+6

Du er 22 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 23.

Babys udvikling uge for uge er godt i gang, og den er nu omkring 28 centimeter langt og vejer mellem 450-600 gram. Den lille er begyndt at øve sig i at trække vejret med mellemgulvet og har sikkert åbnet øjnene nu.

TIP: Du skal snart tage på ferie, hvis du skal nå det inden uge 28, hvor de fleste selskaber nægter at flyve med gravide.

Gravid uge 24 – Din baby har fået negle

Du begynder måske at opleve flere og flere plukveer – især hvis du stresser, dyrker motion eller får orgasme. Plukveer under graviditeten er helt normale, men du skal opsøge lægen, hvis de gør ondt.

Din baby, som nu har fået tydelige negle på fingre og tæer, vejer omkring 600-700 gram og er ved at fylde livmoderen godt ud.

23+0 - 23+6

Du er 23 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 24.

Pladsmanglen betyder, at du fra nu af vil mærke mere og mere liv i maven under resten af graviditeten.

TIP: Husk at træne din bækkenbund med knibeøvelser, så musklerne er i topform til under og efter fødslen.

Gravid uge 25 – Din baby kan nu overleve for tidlig fødsel

Babyens uge-vægt er på ca. 800 gram, og den er så udviklet, at chancen for at overleve en for tidlig fødsel øges uge for uge.

Efter en periode, hvor vokseværket ikke har været så aktivt som først i graviditeten, tager det nu til igen.

24+0 - 24+6

Du er 24 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 25.

Gravid uge 26 – Din baby husker

Barnet har taget 200 gram på siden sidste uge, og du sover måske dårligt, fordi den et kilo tunge baby karter rundt i maven af dig om natten.

Du mærker for alvor, at du er gravid, og at I er to, der deler den samme krop men ikke nødvendigvis har brug for at sove på de samme tidspunkter.

25+0 - 25+6

Du er 25 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 26.

Selvom lungerne ikke er funktionsdygtige endnu, sker der meget på udviklingsfronten, for barnet:

  • sutter tommelfinger
  • åbner øjnene
  • smager med sine fuldt udviklede smagsløg
  • husker ting.

Gravid uge 27 – Fortæl din chef, at du er gravid

Så er du nået ind i det 3. trimester af din graviditet. Det betyder, at du skal til jordmoderundersøgelse.

Hvis det er lykkedes dig at holde babybulen skjult indtil nu, er det på tide – ifølge loven – at fortælle din arbejdsgiver, at du er gravid nu. Din chef kan bede dig om en attest på fødselstidspunktet.

26+0 - 26+6

Du er 26 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 27.

Din baby, der måler ca. 34 cm, går desuden nu juridisk set fra at være et foster til at være et barn.

Gravid uge 28 – Dit barn drikker fostervand under graviditeten

Din baby vejer nu 1,3 kilo nu og drikker 1/2 liter fostervand om dagen. Det udskilles igen igennem urinen.

TIP: Husk at forkæle dig selv! Forær dig selv en ansigtsbehandling, fodmassage og andet.

De fleste skønhedsklinikker har behandlinger, der er skræddersyet til gravide.

27+0 - 27+6

Du er 27 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 28.

Gravid uge 29 – Din graviditet går ud over søvnen

Du er nok blevet en del tungere og tager hurtigere på en før i graviditeten.

Det skyldes selvfølgelig, at dit barn på hele 1,5 kilo vokser særdeles hurtigt nu.

Din livmoder ligger i øjeblikket højt op mod dine ribben, hvilket kan gøre det ubehageligt at ligge på ryggen.

28+0 - 28+6

Du er 28 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 29.

Livmoderen kan nemlig risikere at presse på de store blodårer til dit hjerte og gøre dig svimmel og utilpas. Læg derfor på siden og tag nogle puder i ryggen for stabilitet.

Gravid uge 30 – Pladsen er trang

Presset fra livmoderen øges, og det kan derfor være svært for dig at trække vejret dybt ind.

Du kommer derfor automatisk til at trække vejret hurtigere for at få nok luft ind.

Du har på nuværende tidspunkt taget 8-12 kilo på under graviditeten, hvilket er normalt for gennemsnittet. Det kan føles meget tungt især nu, hvor din vejrtrækning er påvirket.

29+0 - 29+6

Du er 29 uger og 0-6 dage henne, når du er gravid i uge 30.

Din baby på 1,6 kilo og hele 37 cm oplever – ligesom dig – pladsmangel og bevæger sig meget rundt i livmoderen for at finde en god stilling. Derfor kan du i løbet af dagen opleve forskellige former på din mave.

Senest opdateret den 1. november 2021.