Hjemmekontor under Corona-pandemien

Ekstra ulykkesdækning når dine ansatte arbejder hjemmefra

I forbindelse med Corona-pandemien arbejder mange ansatte hjemmefra, og mange af vores kunder funderer derfor på hvorvidt ulykkesforsikringen dækker skader på hjemmekontoret.  

Dine ansatte er din mest værdifulde ressource, og vi ved, at det at tage vare på menneskerne som arbejder for dig, er vigtigt. Vi ønsker derfor, at i skal føle jer trygge med at jeres ansatte er godt forsikret - også når de arbejder hjemmefra. 

Derfor supplerer vi arbejdsskade­forsikringen med en ulykkesforsikring, så flere aspekter af det aktuelle arbejdsliv nu er dækket ind. Ulykker, der sker under hjemmearbejde, dækkes uden ekstra omkostninger for virksomheder med arbejdsskadeforsikring hos If. Dækningen sker med tilbagevirkende kraft fra den 12. marts, hvor store dele af Danmark blev lukket ned, og opgraderingen gælder indtil den 30. juni 2021. En ulykke skal være relateret til hjemmearbejdet for at være dækket, og omfatter således ikke opgaver, som ikke har noget med arbejdssituationen at gøre, som fx havearbejde eller reparationer på huset.

Så længe arbejdsgiver har anbefalet hjemmekontor er dette dækket på samme måde som arbejde på arbejdspladsen. Dette gælder også hvis en af dine ansatte arbejder udenfor normal arbejdstid, grundet familie-og/eller livssituation.