“Skab en positiv stemning på jobbet”

Det er vigtigt, at medarbejderne på en arbejdsplads har det godt. I den forbindelse har lederen et stort ansvar både for at forebygge og for at støtte medarbejdere, der har det dårligt.  

- Prøv at skabe en positiv stemning på arbejdspladsen, og arranger sociale aktiviteter. Tal om, hvor vigtige medarbejderne er for virksomheden, og vær nysgerrig på dem, siger psykolog og professor emeritus Patrick A. Vogel.  

Det er mere almindeligt, end man tror, at folk har det dårligt i forskellige perioder af livet, det kan være, at der er sket noget i privatlivet, men det kan også være arbejdsrelateret eller en kombination af begge dele. På en arbejdsplads vil medarbejderne ofte vise, at de arbejder effektivt, er positive og kan håndtere stressede situationer. Til trods for at psykisk sygdom er en almindeligt forekommende årsag til sygemelding, er det på mange arbejdspladser stadig et tabu at tale om det.  

Patrick A. Vogel

- Disse faktorer kan gøre det svært at opdage, at en medarbejder ikke har det godt, siger psykolog og professor emeritus Patrick A Vogel. Han har i mere end 40 år haft virke som terapeut og har forsket i mennesker, som er blevet syge på grund af angst, stress og depression, og han har set, hvad der hjælper dem til at vende tilbage til arbejdet.  

Opdag symptomerne 

Den bedste måde at undgå, at en medarbejder bliver langtidssygemeldt på grund af psykisk sygdom, er ved at opdage symptomerne på et tidligt tidspunkt. Patrick A Vogel fortæller, at der er en del forskellige tegn, som ledere kan være opmærksomme på.  

-En medarbejder har måske en undvigende adfærd, springer frokostpausen over, holder sig væk fra sociale møder efter arbejde eller er ikke med på en spøg. Måske virker personen lidt nervøs, irritabel eller måske endda vred.  

 

Tag fat i personen 

Et råd, som Patrick A Vogel, giver, er at tage fat i medarbejderen. Sig, at det ser ud til, at personen har meget at lave, og spørg, om du kan hjælpe med noget. Se, hvordan personen reagerer på det. Bakker personen tilbage, føler personen sig støttet, eller føler personen sig truet? Hvis du får en åbning, kan du foreslå, at I finder en tid til et møde. Men læg ikke pres på medarbejderen her og nu.   

Lyt og støt 

Under mødet er det vigtigt at lytte og vise sin støtte. 
- Det kan være svært for en medarbejder at erkende, at han/hun har det dårligt eller er stresset. Og mange skammer sig over, at de har det dårligt. En leder, som kan hjælpe en medarbejder med at acceptere, at han/hun har brug for hjælp, skal også kunne fortælle, at man godt kan få hjælp, og hvilke muligheder der er. At det ikke er skræmmende, og at der findes nogle gode metoder, der kan hjælpe. Nogle gange kan løsningen findes internt i virksomheden, andre gange skal man bruge ekstern ekspertise. 

Sundhedsforsikring

Flere og flere virksomhedsejere er begyndt at tilbyde sundhedsforsikring til deres ansatte. Jo tidligere en person kan få hjælp, jo bedre forudsætninger har man, for at undgå langvarig sygdom. 

If sundhedsforsikring giver tilgang til læger og psykologer fra øjeblikket hvor et medicinsk problem, sygdom eller skade opstår. Den ansatte får opfølgning af sygeplejersker og et netværk af kompetente specialister. Den ansatte er i gode hænder og modtager den hjælp han eller hun behøver for at komme sig hurtigst muligt.

Læs mere om vores sundhedsforsikring

Det skal være lige så naturligt at gå til terapeut som at gå til tandlæge eller optiker

Godt med hjælp tidligt 

Jo tidligere personen kan få hjælp, desto bedre er forudsætningerne for at undgå langvarig sygdom. 

-Måske et eller to besøg hos en terapeut på et tidligt tidspunkt kan hjælpe med at mindske de symptomer, som personen har. Det skal være lige så naturligt at gå til terapeut som at gå til tandlæge eller optiker, siger Patrick A Vogel. 

Tal åbent om sygdom 

Derfor synes han, at det er vigtigt at have en tilladende virksomhedskultur, hvor man taler åbent om følelser og om, hvordan man har det, uden at nogen dømmer en. Det er en del af det forebyggende arbejde for at undgå, at medarbejdere får det dårligt. Det er også en god idé at give dem en dybere viden om, hvordan de tager hånd om deres egen psykiske sundhed, og hvordan de kan håndtere stress, måske ved at få inspiration fra foredragsholdere eller ved at lade dem tage et kursus.  

Det kan også hjælpe at gennemgå arbejdsopgaverne. Både for lidt og for meget kan føre til, at man får det dårligt eller føler sig stresset. Måske er tiden inde til at give medarbejderen nogle nye, mere udfordrende opgaver, eller måske skal visse opgaver udføres af to personer i stedet for en for at mindske stressfølelsen. 

Skal føle at de har indflydelse 

Der findes flere faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne skal føle, at de har indflydelse, og at de kan påvirke deres arbejde. De skal have mulighed for at udvikle sig, lære nye ting og tage ansvar. De har brug for at trives sammen med både kollegaer og chefer, og føle, at det er en retfærdig arbejdsplads, hvor der ikke er nogen, der får særbehandling eller chikaneres.  

- Det er godt at tale med medarbejderne regelmæssigt, så bliver det nemmere at tale om det, hvis der skulle dukke noget op, siger Patrick A Vogel.  

  

 Tips til dig som leder

Hvad man kan gøre som leder: 
• Tal med medarbejderne regelmæssigt, så bliver det nemmere at tale om det, hvis der skulle dukke noget op 
• Skab en positiv stemning, og arranger sociale aktiviteter 
• Tal om, hvor vigtige medarbejderne er for virksomheden  
• Vær nysgerrig på medarbejderne 

Hvad man som leder bør undgå: 
• Vær forsigtig med at tale for hurtigt om symptomer 
• Vær forsigtig med en persons følelser 
• Tag ikke medarbejderens frustration og vrede personligt 

Pris på forsikring

Start med at indhente et uforpligtende tilbud på forsikring til din virksomhed.

CVR-nummeret skal indeholde 8 tal
Jeg mangler CVR-nummer
Formularen sendes...