Få mere at vide om

Højskole og forsikringer

Vidste du, at højskolen er en dansk bevægelse, som går helt tilbage til 1840’erne? Og ved du desuden, hvordan du skal forholde dig til forsikringer, når du er på højskole? – få svar på dette og meget mere her!

Hvad er en højskole?

Når vi i Danmark taler om højskoler, er det egentlig ”folkehøjskoler”, vi mener – overordnet set findes der nemlig 2 typer højskoler herhjemme: folkehøjskolen og professionshøjskolen.

Hvor professionshøjskolen er en decideret uddannelsesinstitution, hvor man opnår en uddannelse, er folkehøjskolen et sted for selvudvikling og fordybelse i ens interesser.


Højskole og forsikringer

Når du er på højskole, bor du der kun midlertidigt, fx ligesom når du er på ferie og bor på hotel. Når du bor et andet sted midlertidigt, men stadig har din folkeregisteradresse derhjemme, er det dine egne forsikringer, som gælder.

Du skal selv sørge for at købe en familie- eller indboforsikring, som dækker dine ejendele, uanset om de så befinder sig i dit hjem eller på højskolen.

Det er altid vigtigt at have en ulykkesforsikring, og når du bor på en højskole, er det bedst at have en heltidsulykkesforsikring. Hvis du fx går på en idrætshøjskole, bør du desuden sørge for, at din ulykkesforsikring dækker de aktiviteter, du skal deltage i på højskolen.

Hvis du skal ud at rejse med højskolen, er det ligeledes din egen rejseforsikring, der dækker. Visse højskoler har en fælles rejseforsikring for alle elever, men det er ikke altid, at højskolen dækker fx hjemtransport og afbestilling. 

Husk også at medbringe dit gule og dit blå sygesikringsbevis, så du er sikret offentlig sygepleje i henholdsvis Danmark og EU. Går rejsen til et land uden for EU, skal du sørge for at have en verdensrejseforsikring.

Hvis du skal på højskole, og er i tvivl om du er korrekt forsikret, er du velkommen til at kontakte os: Kontakt If


Har du særlige forsikringsbehov?

  • Særlige behov ift. idræt og sport
    I visse tilfælde kan du have behov for en ekstra forsikring eller dækning, når du er på højskole. Dyrker du fx adventuresport, boksning, motocross eller lignende ”farlig sport”, skal du sørge for at have en ulykkesforsikring, som inkluderer dette under dit højskoleophold.

    Hos os følger dækningen ”Farlig sport” med alle ulykkesforsikringer, men hvis du har din forsikring et andet sted, bør du tjekke den igennem, før du tager afsted på højskole.

    Hvis du skal på skitur med højskolen, skal du desuden sørge for, at din rejseforsikring dækker vintersport – hos os er dette et tilvalg til rejseforsikringen.

    Læs mere om forsikring ved farlig sport

  • Særlige behov ift. instrumenter og computere
    Skal du fx studere musik, e-sport, film eller fotografi, medbringer du formentlig selv et eller flere instrumenter, computere eller kameraer. Netop disse kan være meget dyre og ømtålelige, og foruden at passe ekstra godt på dem, skal du også sørge for, at de er korrekt forsikret på højskolen.

    Tjek med dit forsikringsselskab, om din indboforsikring dækker dit instrument eller elektronik. Hos os kan du desuden udvide din indboforsikring med Indbo Unik – netop hvis du har en unik og dyr genstand, som du gerne vil sikre ekstra godt.

    Ring til os på 70 12 12 12 eller chat med os her, hvis du vil høre mere om Indbo Unik.


Folkehøjskolen: Fordyb dig med Grundtvig

Folkehøjskolen er en dansk bevægelse, og den første folkehøjskole åbnede allerede i 1844 i Rødding, Sydjylland, med inspiration fra N. F. S. Grundtvig, som betragtes som folkehøjskolens fader.

Folkehøjskolen blev i første omgang skabt for voksne mænd og kvinder, som gennem undervisningen lærte, hvordan de blev gode danske statsborgere. Folkehøjskolen har bevaret sit fokus på det enkelte individ, og på højskolen har du derfor mulighed for at udvikle sig selv, fx inden for specialer som idræt, teater og lignende.
Læs mere om højskoler her: Højskolerne.dk

En højskole til enhver smag

De danske folkehøjskoler kan inddeles i 7 kategorier:

  1. Almene og grundtvigske højskoler
    Traditionelle højskoler, hvor man specialiserer sig inden for 1 eller flere fagområder, fx dansk, matematik eller lignende.

  2. Fagspecialiserede højskoler
    Højskoler med fokus på 1 enkelt fagområde, fx musik.

  3. Gymnastik-, sports- og idrætsefterskole
    Højskoler med fokus på fysisk udfoldelse.

  4. Kristne eller spirituelle højskoler
    Højskoler med fokus på religion eller spiritisme.

  5. Livsstilshøjskoler
    Højskoler med særligt fokus på personlig udvikling og trivsel, fx via kost og motion.

  6. Seniorhøjskoler
    Højskoler henvendt til seniorer.

  7. Ungdomshøjskoler
    Højskoler henvendt til 16-19-årige.

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Dyrk dine interesser på højskolen

Forskellige højskoler har forskelligt fokus, og du vælger derfor din højskole baseret på dine personlige interesser.
Hvis du fx vælger en højskole med fokus på musik, vil halvdelen af din dag gå med musiske fag – ifølge højskoleloven skal den anden halvdel af dagen bruges på emner af bred almen karakter – det gælder alle folkehøjskoler.

I Danmark kan du tage på højskole med speciale i:

  • Dans
  • Drama og teater
  • E-sport og E-musik
  • Film og TV
  • Filosofi, psykologi og antropologi
  • Forfatter og tekstforfatning
  • Fotografi
  • Gastronomi og madlavning
  • Grafisk- og spildesign
  • Gymnastik, idræt, fitness og sport
  • IT og medier
  • Journalistik
  • Keramik og glaspustning
  • Kunst og kunsthåndværk
  • Litteratur
  • Mode og tekstildesign
  • Musik og lydkunst
  • Natur og friluftsliv
  • Personlig udvikling og trivsel
  • Projektledelse og kommunikation
  • Religion og bibelstudier
  • Samfund og politik
  • Sang og sangskrivning
  • Selvudvikling
  • Skolefag som dansk, engelsk, matematik mv.
  • Smykkedesign og metalkunst
  • Sprog og kultur
  • Sundhed og livsstil
  • Syning og håndarbejde

3 facts om højskoler

Fakta om højskoler
Varighed
Korte højskolekurser: 1-7 uger Lange højskolekurser: 8-40 uger
Alderskrav
Man skal være fyldt 16,5 år, for at starte på en ungdomshøjskole Man skal være fyldt 17,5 år, for at starte på en højskole
Pris
På korte højskolekurser koster en uge inkl. kost og logi ca. 4.600 kroner På lange højskolekurser koster en uge inkl. kost og logi ca. 1.450 kroner

Hverdagen på højskolen

Mange højskoler har bibeholdt den oprindelige tradition med at synge morgensang, og højskoler fokuserer i det hele taget meget på fællesskabet. Måltiderne indtages sammen med de øvrige elever og lærere, og mange højskoler arrangerer debatter, foredrag, fester, caféaftener og lignende efter undervisningen, så man fortsat har tid sammen.

Eftersom højskoler specialiserer sig inden for bestemte emner, fx sport eller musik, har de også de relevante faciliteter – og mange højskoler gør også en del ud af de faciliteter, der bruges i elevernes fritid.

Alt efter hvilken højskole du vælger, kan du have adgang til fx gymnastiksale, motionsrum, svømmehaller, udendørsbaner til boldspil, kreative værksteder, lydstudier, computerrum og forskellige opholdsstuer.

Mange højskoler tilbyder også studierejser, enten som en del af undervisningen eller for oplevelsen i sig selv.

Senest opdateret den 21. november 2016.

3 fordele ved indboforsikringen

  • Udvidet sikkerhed
    Øger din sikkerhed, fx dækkes tricktyveri og omkodning af låse.​​

  • IT-udstyr udlånt af skolen
    Hvis du har en Indbo Plus hos os, hjælper vi dig med dækning af disse ting.​​

  • Én gennemgående selvrisiko
    Vi har, med meget få undtagelser, én valgfri gennemgående selvrisiko på de fleste dækninger.​​​​​​​​

Få rabat på din forsikring

Som kunde hos os, får du fordelagtige tilbud på If Smartalarm - leveret af G4S og Lindrucker vindueslåse - og samtidig får du rabat på din indboforsikring!

If Smartalarm - leveret af G4S
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med en alarm. Læs mere If Smartalarm - leveret af G4S.

Lindrucker vindueslåse
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med vindueslåse. Læs mere og bestil Lindrucker-produkter med rabat - skriv blot "If" i rabatfeltet. 

Få op til 20 % rabat på din forsikring, hvis du har både vindueslåse og en alarm.