Gode råd til at undgå tyveri

Styr på indboforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Lommetyve er lynhurtige og fingerfærdige. Med disse få råd kan du dog gøre livet surt for tyve og undgå at miste dine værdisager – både hjemme og på ferien.


​De enkle, forebyggende råd i hverdagen og på ferien

  • Læg aldrig din pung øverst i indkøbsposen eller tasken, og gå ikke med tegnebogen frit fremme i baglommen. Læg pung og nøgler i en lukket lomme.

  • Hold altid din håndtaske lukket, og hold den tæt ind til kroppen, især når der er trængsel.

  • Læg ikke pung og mobiltelefon fra dig på cafeborde, butiksdiske og lignende steder. Læg aldrig din taske i indkøbsvognen i supermarkedet.

  • Lommetyve elsker trængsel, så pas på hvor det myldrer med mennesker, fx i tog, busser, ved stationer og fodgængerovergange.

  • Vær opmærksom på om der er personer, der står unaturligt tæt på dig. Vær opmærksom på tasker og lommer, hvis en person umotiveret henvender sig til dig – det kan være en afledning af din opmærksomhed, mens en medskyldig stjæler din pung. ​​

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Undgå tricktyverier

  • ​Hold hånden for tasterne, når du indtaster din kode på Dankortterminaler og hæveautomater. Tyve prøver at aflure din kode, for bagefter at stjæle dit betalingskort.

  • Tricktyve arbejder typisk i flok og virker ofte overdrevent hjælpsomme. De siger fx, at du har tabt noget, giver dig blomster og skaber forvirring omkring dig, mens du har pung, betalingskort eller telefon fremme, så pas godt på.


Langsigtet forebyggelse

  • Gør din telefon ubrugelig for tyven: Benyt låsefunktionen og installer en sporings-app.

  • Mærk dit udstyr, så er det svært for tyven at sælge det videre. Læs mere om mærkning af værdigenstande.

  • Registrer dine apparater og gem kvitteringer hvor købspris, modeltype og serienummer fremgår. Så er det meget lettere at anmelde skaden til If og politiet.​

​​Senest opdateret den 30. maj 2017.

Indbrud eller tyveri?

Forsikringsselskaber skelner mellem indbrudstyveri og simpelt tyveri.

Indbrudstyveri, er tyveri fra en forsvarligt aflåst bygning eller lokale.

Simpelt tyveri, er tyveri fra en uaflåst bygning eller hvor man bliver bestjålet i det offentlige rum. Indboforsikringen har ofte begrænset dækning ved simpelt tyveri, og værdier som smykker, sølvtøj og kontanter er ikke dækket.

Få rabat på din forsikring

Som kunde hos os, får du fordelagtige tilbud på If Smartalarm - leveret af G4S og Lindrucker vindueslåse - og samtidig får du rabat på din indboforsikring!

If Smartalarm - leveret af G4S
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med en alarm. Læs mere If Smartalarm - leveret af G4S.

Lindrucker vindueslåse
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med vindueslåse. Læs mere og bestil Lindrucker-produkter med rabat - skriv blot "If" i rabatfeltet. 

Få op til 20 % rabat på din forsikring, hvis du har både vindueslåse og en alarm.