Hvad betyder ICC(A)?
Spørgsmål stillet af Inger
Spørgsmål:
Vi køber gods i henhold til CIF fra Kina og vi har netop fået et spørgsmål gældende ICC(A). Hvad indebærer dette? Der findes jo både ICC(B) og ICC(C) som man kan angive i en forsikring. Hvilken er den bedste at benytte sig af ved søtransport fra Kina?
Svar:
Hvis jeg forstår dig korrekt, har du modtaget et spørgsmål fra leverandøren om, hvilke forsikringsbetingelser eller betingelser der skal bruge til transporten. Det er sådan, at når leverandøren sender en vare afsted til jer og anvender leveringsklausulen CIF indebærer det at leverandøren skal tegne en vareforsikring på dine vegne. ”I”-et i CIF står for Insurance (forsikring) og betyder, at sælger skal tegne forsikring på vegne af køber. Vær dog opmærksom på, at forsikring er tilstrækkelig på mindstevilkår, dvs. ICC(C) for at opfylde betingelserne i CIF klausulen. Ønsker køber bedre beskyttelse, skal dette aftales mellem parterne.
Det anbefales at have bedst mulig beskyttelse og at du stræber efter ar tegne risikobeskyttelse når du bruger CIF klausulen. Til dette kræves der dog som sagt en aftale mellem sælger og køber. Det kan være dette leverandøren ønsker at diskutere.