Undgå cykeltyveri​

Styr på indboforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Cykeltyveri og tyveri fra cykler er et udpræget problem i Danmark, og mange af os kender til besværlighederne ved en stjålet cykel, hjul eller sæde - Derfor får du her en række gode råd til, hvad du selv kan gøre, for at passe godt på din cykel og undgå cykeltyveri.


Sådan undgår du tyveri fra din cykelkurv og bagagebærer

Cyklister i de større byer oplever desværre et stigende antal tyverier fra cykelkurv og bagagebærer, også mens de cykler. Det er enormt surt at komme frem til sit mål og opdage, at tasken ikke nåede med hele vejen. Her er 5 tips til, hvordan du kan forebygge tyveri fra din cykelkurv og bagagebærer.


5 tips til at undgå tyveri fra cykelkurv og bagagebærer

  1. Luk din taske og sæt et net over cykelkurven. Du kan købe net til cykelkurve ved flere cykelsmede eller på nettet. Priserne ligger mellem 30-50 kroner per net.
  2. Hvis du vil have dine ting på bagagebæreren, så montér en cykelkurv ovenpå den. Så er dine ting bedre sikret mod tyveri, når du kører med dem bag ved dig.
  3. Har du rygsæk på, så sørg for, at den er lukket godt, og undgå at have fx din pung i yderlommerne på tasken.
  4. Hold øje med dine ting i lyskryds og andre steder, hvor du holder stille.
  5. Undgå "halve løsninger", fx at vikle taskens skulderrem rundt om styret. Du risikerer at tyven river både tasken og cyklen til sig, så du vælter.


Dækker forsikringen tyveri på cykelturen?

Skulle uheldet alligevel være ude, og du får stjålet din taske eller andre værdigenstande på cykelturen, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Hvorvidt din indboforsikring dækker, og hvor meget den dækker, påvirkes nemlig af, hvad du har gjort for at undgå tyveriet fra cykelkurven eller bagagebæreren, og om du opdagede tyveriet i situationen:

  • Hvis du opdagede tyveriet, men ikke kunne forhindre det, er det "åbenlyst tyveri" i forsikringsterm, og her er dækningen oftest god.
  • Hvis du derimod ikke var opmærksom på dine ting, og ikke opdagede, at tyven fx snuppede din taske, er det et "simpelt tyveri", og her er det ikke alle ting, der bliver dækket, fx kontanter og smykker.

Cykelforsikring hos os

Om du har en ny, gammel, dyr eller billig cykel, er det en god idé at undersøge, hvordan du er forsikret, hvis din cykel bliver skadet eller stjålet.

Vi har samlet information om bl.a. forsikring af din cykel, hvad vores cykelforsikring dækker, hvordan du får den cykelforsikring, som passer bedst til dig, og hvordan du bruger din cykelforsikring.

Er du kunde hos os, kan du læse mere om din dækning i Indboforsikringens vilkår her.

Pas godt på cyklen - også de enkelte dele.

Over 140 cykeltyverier om dagen

Ifølge tal fra Danmarks Statistik, blev der i 2016 meldt hele 52.465 cykeltyverier i Danmark, svarende til over 140 cykeltyverier om dagen. Især Region Hovedstaden er plaget af cykeltyveri – faktisk skete hele 54 % af alle cykeltyverier i 2016 i denne region.

Cykeltyvene er især på spil i sommeren og det tidligere efterår i juli, august og september, hvor vejret er bedst og mange unge mennesker flytter til storbyerne for at studere. Pas derfor ekstra godt på din cykel i denne periode, hvis du vil undgå cykeltyveri.

Sådan undgår du cykeltyveri

Der findes forskellige ting du selv kan gøre, for at forhindre tyveriet af din cykel. Desværre er cykeltyveri sommetider svært at undgå, og derfor er det også vigtigt, at du sikrer dig i tilfælde af cykeltyveri – hvis uheldet og cykeltyvene alligevel er ude.


5 tips til at undgå cykeltyveri

  • Lås altid cyklen med både en cykellås og en kædelås, og vikl kædelåsen om både hjul, stel og cykelstativ - det besværliggør tyveriet for cykeltyven.

  • Lås cyklen hver gang – også selvom du kun er væk i 5 minutter. Lad kun cyklen stå ulåst, hvis den befinder sig i en forsvarligt låst garage, skur eller privat kælderrum.

  • Undgå at efterlade cyklen i byen, på stationer og lignende om natten og i weekender.

  • Sørg for altid at parkere din cykel et sikkert sted, helst låst inde i en bygning eller et lokale, fx eget kælderrum, hvis du vil undgå cykeltyveri.

  • Cykler du til bus- eller togstationer i hverdagen, er det en fordel at bruge en ældre cykel, som ikke er så interessant at stjæle.


5 tips til hvis cykeltyveriet alligevel sker

  • Tjek, at din forsikring dækker cykeltyveri – Husk, at hos os kan du tilkøbe en cykelforsikring til din indboforsikring eller du kan udvide din indboforsikring med Indbo Unik.

  • Sørg for at have en cykellås, som er godkendt af Dansk Varefakta Nævn.

  • Tjek, at din cykel har et stelnummer påført – det er lovpligtigt i Danmark.

  • Gem låsebeviset sammen med en kopi af cyklens stelnummer.

  • Hvis du har mistanke om cykeltyveri, så gå en tur i nærområdet for at se, om nogen blot har flyttet din cykel eller om du er offer for et kortvarende brugstyveri. Måske står din cykel stadig i nærheden.


Husk at forsikre din cykel mod cykeltyveri

Du kan forsikre din cykel på 2 måder hos os, når du køber en indboforsikring: Du kan enten tilkøbe en normal Cykelforsikring, eller du kan erhverve vores Indbo Unik. Indbo Unik er især en god idé, hvis du har en dyr specialcykel eller hvis du gerne vil dækkes mod det meste – desuden er der ingen nedskrivning på cyklens værdi med Indbo Unik.

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Er din cykel blevet stjålet?

Hvis du er blevet offer for cykeltyveri, skal du selv huske at anmelde tyveriet hos både politiet og dit forsikringsselskab.

Anmeld cykeltyveri til politiet

Siden den 1. december 2013 har du skullet indgive en online politianmeldelse, hvis din cykel er blevet stjålet. Hvis ikke du har mulighed for selv at anmelde cykeltyveriet online, kan du få hjælp på biblioteket eller hos din kommunes borgerservice.

Din politianmeldelse om cykeltyveri skal indeholde:

  • Stelnummer
  • Cyklens fabrikant
  • Din cykeltype
  • Cyklens farve
  • Hvor meget cyklen er værd
  • Hvor og hvornår cykeltyveriet skete
  • Hvilket forsikringsselskab cyklen er forsikret i.

Anmeld cykeltyveri til politiet her


Anmeld cykeltyveri til forsikringsselskabet

Når du har anmeldt cykeltyveriet til politiet, kan du gå videre til dit forsikringsselskab, hvis din cykel er forsikret mod cykeltyveri.

Hvis din cykel er forsikret hos os, skal din skadesanmeldelse om cykeltyveri indeholde:

  • De samme oplysninger som i politianmeldelsen
  • Dine kontaktoplysninger og CPR-nummer
  • Cyklens alder
  • Hvorvidt cyklen var låst
  • Om du kender gerningsmanden
  • Om cykeltyveriet er meldt til politiet
  • Hvem der ejer cyklen
  • Om du stadig har cyklens kvittering
  • Låsens mærke, kode og om du stadig har låsens kvittering.

Hvis din cykel er forsikret hos os, kan du anmelde cykeltyveriet her

Senest opdateret den 28. juni 2017. 

3 fordele ved indboforsikringen

  • Udvidet sikkerhed
    Øger din sikkerhed, fx dækkes tricktyveri og omkodning af låse.​​

  • IT-udstyr udlånt af skolen
    Hvis du har en Indbo Plus hos os, hjælper vi dig med dækning af disse ting.​​

  • Én gennemgående selvrisiko
    Vi har, med meget få undtagelser, én valgfri gennemgående selvrisiko på de fleste dækninger.​​​​​​​​

Hvis din cykel bliver stjålet

Gå en tur i området, hvor du stillede cyklen. Måske ligger den et sted i nærheden. De fleste cykler bliver stjålet, fordi cykeltyven kun skal bruge den kortvarigt – fx til at cykle det sidste stykke hjem fra stationen.

Er din cykel blevet stjålet?
Så meld det til politiet hurtigst muligt. Det er nemt at gøre online her: