Husk at give os besked, når der sker ændringer i dit liv

Tilpas dine forsikringer i selvbetjeningen eller kontakt os for at få hjælp.

Gå til selvbetjeningen Kontakt os

Dit forsikringsbehov varierer i takt med at dit liv ændrer sig. De forsikringer, du har brug for som studerende, er ikke de samme, som hvis du stifter familie, eller når du går på pension.

Visse typer forsikringer går igen i størstedelen af dit liv, mens behovet for andre dukker op og forsvinder igen.

Vi har lavet en guide til dig, så du ved, i hvilke situationer du bør gå dine forsikringer igennem for at sikre, at dine forsikringer passer bedst muligt til din livssituation.

Hvornår skal du give os besked om ændringer i dit liv?

Hvis du har oplevet én eller flere af nedenstående ændringer for nylig, kan det have betydning for dit forsikringsbehov:

  • Du er flyttet hjemmefra
  • Du er begyndt at studere
  • Du har købt en cykel
  • Du har fået eller skiftet job
  • Du har fået eller solgt bil
  • Du har købt eller solgt bolig
  • Du er blevet gift
  • Du har fået ekstra dyrt indbo, fx dyre designermøbler
  • Du har fået børn
  • Du har fået eller er kommet af med hund
  • Du er blevet skilt
  • Dine børn er flyttet hjemmefra
  • Du er blevet pensioneret
  • Du kører mere eller mindre end før
  • Du har fået eller solgt fx en campingvogn, knallert, motorcykel eller trailer
  • Du rejser mere eller mindre end før
  • Din partner er død. (Hvis du selv dør, er det dine efterladte, som bør kontakte os).

Har du oplevet noget af ovenstående? Så bør du få tilpasset dine forsikringer.

Du er altid velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan sørge for, at du hverken er dækket for lidt eller for meget. 

Passer dine forsikringer stadigvæk til din livssituation?

Hvis du fx flytter fra provinsen til storbyen, eller du skifter job, er der mulighed for, at din risiko for skader ændres.

Det er netop denne risiko, vi bruger, når vi forsikrer dig. Det er derfor vigtigt, at du giver os besked, hvis dit liv ændrer sig.

Så kan vi nemlig sørge for, at dine forsikringer ændrer sig i takt med dit liv, så dine forsikringer fortsat dækker dig bedst muligt - hverken for lidt eller for meget.

Book et møde med os eller tilpas dine forsikringer online

En familie på tre foran deres hus
Passer dine forsikringer til dig og dit liv?

Gennemgå dine forsikringer ved store livsændringer

Forskellige livsændringer påvirker dit forsikringsbehov på forskellig vis.

Køber du fx noget, som du ikke før har ejet som fx en bil, hund eller hus, får du behov for nogle nye forsikringer. Andre livsændringer kræver blot, at du justerer dine nuværende forsikringer.

Skifter du fx arbejde, skal du huske at justere din ulykkesforsikring, og flytter du adresse, bør du fx gennemgå din indboforsikring.

Læs mere om, hvordan dine forsikringer påvirkes ved flytning.

Du skal især være opmærksom på dine forsikringer, hvis du afskaffer din campingvogn, trailer eller knallert 30 uden nummerplade.

Vi får nemlig ikke automatisk besked fra SKAT, som vi gør, hvis du fx sælger din bil. Det er derfor dit ansvar at give os besked, hvis ovenstående er tilfældet, da dine forsikringer ellers vil fortsætte som før. 

Hvilke forsikringer har du brug for?

Det kan være svært at finde ud af hvilke forsikringer, du bør have. Visse forsikringer er lovpligtige at have i Danmark, mens andre er helt op til dig selv.

Læs mere om lovpligtige forsikringer

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig, så du er forsikret bedst muligt. Du er derfor velkommen til at kontakte os eller bestille et forsikringstjek hos os.

Du er også altid velkommen til selv at tilpasse dine forsikringer i selvbetjeningen

Artiklen fortsætter nedenfor

Har du ændret dine kontaktoplysninger eller skiftet bank?

Det er vigtigt, at du giver os besked, hvis du får nyt telefonnummer eller e-mail, så vi altid kan få fat i dig vedrørende dine forsikringer.

Du kan opdatere dine kontaktoplysninger på Mine sider.

Hvis du skifter bank eller bankkonto, er det ligeledes vigtigt, at du giver os de nye bankoplysninger i god tid, eller du selv flytter din PBS-aftale.

På denne måde sikrer du, at dine forsikringer fortsat bliver betalt til tiden, og at dækningen stadig gælder.

Hvis ikke bankoplysningerne ændres før den kommende betalingsdato, sender vi i stedet et girokort, som du skal betale og tilmelde til PBS igen.

Husk altid, at du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dine forsikringer eller har brug for hjælp.

Senest opdateret den 20. juli 2023.