Kør selv-ferie i England
Når du tager på bilferie, er det vigtigt, at du har en god bilforsikring.
Se, hvad der passer til dig og din bil og beregn din pris:
Du kan opleve mange spændende ting på en kør selv-ferie, og England er især et interessant sted at besøge på en bilferie.
Foruden store, pulserende London, byder England også på et smukt landskab, spændende arkitektur og natur, fx smukke slotte, landsbyhuse og nationalparker.
Der er også flere praktiske ting, du skal huske, inden du starter bilen. I denne artikel giver vi en masse gode råd, så du kan få den bedste bilferie i England.
Gode råd til din kør selv-ferie i England
- Først og fremmest skal du huske, at du skal køre i venstre side af vejen i hele Storbritannien.
Du skal altså være meget opmærksom, når du kører - især hvis du ikke har kørt bil i et land med venstrekørsel før.
- Hvis du kører en venstrestyret bil i England, skal du huske at justere lygterne, så du ikke blænder den øvrige trafik.
Dette kan du enten gøre ved at ændre indstillingen i bilen eller ved hjælp af nogle særlige blændelapper, som du klistrer på forlygterne.
- I både England og resten af Storbritannien er det forbudt at tale i håndholdte mobiltelefoner under kørslen.
Vejafgifter
Hvis du fx kører i det centrale London eller på M6 omkring Birmingham, skal du betale vejafgift. Du skal desuden betale en afgift ved visse broer og tunneler, hvis du passerer disse på din kør selv-ferie i England.
Se en overgift over veje, broer og tunneller, hvor du skal betale afgift i England her: gov.uk.
Trængselsafgift i London
I visse dele af det centrale London skal du betale en trængselsafgift på £15 om dagen, hvis du færdes i disse områder på hverdage mellem kl. 7.00 og 18.00 og mellem kl. 12.00 og 18.00 i weekenden samt på helligdage.
Skatten gælder også, hvis du holder parkeret – så længe din bil befinder sig i området, skal du betale i de angivne perioder.
Trængselsafgiftszonerne er markeret med et ”C”, og du kan betale afgiften på tankstationer, kiosker, over internettet eller på mobilen.
- Det er påbudt alle i bilen at bruge sikkerhedssele. Desuden skal 3 til 12-årige børn under 135 cm. sidde i en autostol.
- Det er ikke tilladt at bruge radarer og laserdetektorer, som advarer mod politi og fartfælder.
- I England er promillegrænsen 0,8 og dermed 0,3 promille højere end i Danmark.
Artiklen fortsættes nedenfor
Flere tips til bilferien i Storbritannien
- I England er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn under 18 år til stede. Det er desuden førerens ansvar at forhindre andre i at ryge, hvis der er mindreårige med i bilen.
- Husk at hastighedsbegrænsningerne i Storbritannien angives i mil pr. time og ikke km/t.
Hvis du fx ser et skilt med en begrænsning på 70 mil pr. time, må du køre ca. 112 km i timen.
- I både England og Wales kan politiet udstede bøder til turister, og hvis du ikke kan betale på stedet, har politiet mulighed for at inddrage bilen, til bøden er betalt.
Sørg derfor for at have kontanter på dig, og undgå for høj hastighed og telefonsamtaler, mens du kører, hvis ikke du vil have ferien i England afbrudt.
- Hvis du er ude for et biluheld med personlig eller materiel skade under kør selv-ferien i England, skal du huske at udveksle ID- og forsikringsinformationer med de andre implicerede.
Derudover skal du ringe 112 eller 999 for tilkaldelse af brand, politi og ambulance.
- Hvis du har campingvognen med på kør selv-ferien, skal du være opmærksom på, at du ikke må benytte det yderste spor på en motorvej med 3 kørebaner.
- Det er ikke tilladt at campere uden for de officielle campingpladser i England. Hvis du får lov af politiet eller p-pladsens ejer, er det dog muligt, at du kan overnatte på en parkeringsplads.
- I England er det strengt forbudt at standse bilen ved de kantstene, som er markeret med dobbelte gule striber.
- Du må kun bruge bilhornet i nødstilfælde, og slet ikke mellem kl. 23.30 – 7.00.
- Hvis du på bilferien i England kommer til at parkere ulovligt, kan du risikere at bilen bliver slæbt væk, eller du får påsat en jernlås på et af dine hjul.
Du skal betale en bøde, hvorefter politiet eller en parkeringsvagt tilbageleverer din bil eller fjerner jernlåsen.
Husk bilforsikringen
Det er en rigtig god idé at have en god bilforsikring, når du er på kør selv-ferie i England.
Skulle du være så uheldig, at din bil pludselig ikke vil køre længere, kan du med dækningen Redningshjælp få hjælp i udlandet.
Du kan beregne din pris på en bilforsikring i vores webshop. Er du i tvivl om noget, er du også altid velkommen til at kontakte os. Så sørger vi sammen for, at du er bedst muligt dækket på din bilferie i England.
Få flere gode råd
Vi håber, at du finder disse råd nyttige, og at du føler dig godt klædt på til din kommende ferie i England!
Hvis du ønsker flere gode råd, kan du læse vores 10 gode råd til kør selv-ferien eller tjekke vores nogle af vores øvrige landespecifikke artikler:
God bilferie!
Senest opdateret den 18. maj 2022.