Gode råd til kør selv-ferien

At tage på kør selv-ferie giver en helt unik form for frihed. Du kan køre, hvorhen du vil, og du kan reagere på pludselige indskydelser, hvis du spontant får en idé eller ser et skilt mod en spændende destination.

Husk også at sikre dig, at du har en god bilforsikring med på kør selv-ferien.

Beregn pris her!
  1. Privat

    Kør selv-ferie i elbil

    Når du skal på kør selv-ferie i elbil, er der nogle ting, du bør planlægge hjemmefra. Se vores bedste råd til alt fra ruteplanlægning til lande med flest ladestationer.

  2. Privat

    Kør selv-ferie i Tyskland

    Få en god kør selv ferie i Tyskland med disse tips til bilferien. Vi forklarer om alt fra regler for kørsel i Tyskland til behovet for registreringsattest.

  3. Privat

    Kør selv-ferie i Italien

    Her finder du tips og gode råd til bilferien i Italien.  Husk bilforsikringen , når I tager på kør selv-ferie i det støvleformede land. 

  4. Privat

    Kør selv-ferie i Danmark

    Skal du og familien på bilferie i Danmark i år? Det kan varmt anbefales, da Danmark rummer en masse flot og alsidig natur, og mulighed for mange spændende oplevelser.

  5. Privat

    Kør selv-ferie i Frankrig

    I denne artikel finder du en række gode råd til kør selv-ferien i Frankrig. Se også, hvilken bilforsikring , der passer til dig og din bil og beregn din pris online.   

Hvor går kør selv-ferien hen?

Her finder du flere landespecifikke råd til bilferien.

10 gode råd til kør selv-ferien i udlandet

Her får du vores allerbedste råd til når du skal på bilferie i udlandet.


Tip 1: Gå bilen efter i sømmene

Før du tager afsted på din kør selv-ferie i udlandet, så sørg for, at bilen har det rette dæktryk, og at trykket passer med vægten på jeres bagage.

Sørg også for, at fx vinduesviskere er i god stand, og at der er nok sprinklervæske på bilen. Giv gerne hele bilen et tjek, før du påbegynder kør selv-ferien.


Tip 2: Hav tjek på vej- og broafgifter

Det er en god idé at tjekke, om du skal betale vejafgifter, brobetaling eller lignende undervejs på kør selv-ferien. Så kan du nemmere sørge for enten at budgettere med dette eller planlægge en alternativ rute uden betalinger og afgifter.

Det er et rigtig vigtigt punkt, hvis du gerne vil have en billig kør selv-ferie til udlandet.


Tip 3: Pak bilen med omtanke

Når du pakker bilen før kør selv-ferien, så tænk nøje over, hvordan du laster den. Læg de tungeste ting nederst, og hav kun lette genstande ved bagruden og toppen af bagagerummet, især hvis du kører i stationcar.

Har du meget bagage med på kør selv-ferien, kan du med fordel bruge en tagboks. En typisk tagboks kan bære ca. 50-75 kg afhængigt af modellen, og er god til lette ting som fx tøj.

Tip 4: Medbring telefonnummer til vejhjælpen

Ved du, hvem du skal ringe til, hvis bilen pludselig går i stå på den tyske Autobahn eller I punkterer på en italiensk landevej? Det er en god idé at have indkodet telefonnummeret på din vejhjælpstjeneste på din telefon, før I påbegynder rejsen. 

Læs også: 13 råd: Når du venter på vejhjælp


Tip 5: Planlæg snacks og aktiviteter til børnene

Har du børn med på kør selv-ferien, så sørg for, at de har noget at fornøje sig med på bagsædet under turen.

Hav gerne vand, juice og snacks klar i kabinen, foruden ting som legetøj, tegneserier og tablets.

Det er også en rigtig god idé at planlægge nogle overraskelser og lege på forhånd, så børnene aktiveres under kør selv-ferien. 

Læs mere om børn i bilen

Tip 6: Husk at sikre børnene i bilen

Husk altid at fastspænde dine børn korrekt, både til hverdag og på kør selv-ferien i udlandet.

Som udgangspunkt skal børn helst placeres bagudvendt i bilen, indtil de er 3-4 år, mens de lidt ældre børn skal bruge autostol eller selepude indtil de er 10-12 år.

Alle børn under 135 cm skal sikres med godkendt sikkerhedsudstyr, ellers forhøjes chancen for skader betydeligt. Køb også gerne en Børneforsikring, så dit barn sikres både i tilfælde af ulykke og sygdom. 

Læs mere om vores børneforsikring

Husk disse papirer på bilferien

Registreringsattesten
Hav del 1 af bilens originale registreringsattest med på kør selv-ferien. Lad samtidig del 2 blive hjemme.

Det blå sundhedskort
Medbring det blå sundhedskort, hvis du er på kør selv-ferie i Europa. 

Vil du gerne dækkes yderligere, eller er på kør selv-ferie uden for Europa, bør du ligeledes have en rejseforsikring.

Tip 7: Lær ferielandets regler at kende

Tjek, om der er nogen specielle regler, du skal overholde i de lande, du besøger på kør selv-ferien.

Fx skal du huske at medbringe en gul vest i bilens kabine, hvis du er på kør selv-ferie i bl.a. Italien, Spanien, Portugal, Østrig eller Tyskland.

I visse dele af Tyskland skal du desuden have et miljømærke i din bil, og hvis du skal på kør selv-ferie i Frankrig, skal du huske at have en alkoholtester i bilen.

Læs mere om de enkelte krav i vores landespecifikke artikler eller på FDM’s hjemmeside


Tip 8: Gør køreturen til en del af ferien

Tag dig god tid undervejs på kør selv-ferien, så du har tid til at nyde turen og de steder, du kommer forbi.

Forhast dig ikke med at komme til din destination, men betragt køreturen som en del af selve ferien – både derhen og hjem igen. På denne måde forlænges kør selv-ferien betragteligt!

Tip 9: Overvej ekstra sikkerhed i bilen

​Vil du gerne gøre det sværere for eventuelle tyve at stjæle din bil på kør selv-ferien i udlandet, kan du med fordel få en rat- eller gearlås.

Læs også: 10 tips: Forebyg tyveri fra bil


Tip 10: Vær opmærksom på værdier, når I parkerer

Parker ikke bilen med hele oppakningen på offentlige parkeringspladser i udlandet, og efterlad ikke værdigenstande synligt i bilen – dette højner risikoen for indbrud og biltyveri, og kan dermed ende jeres kør selv-ferie.

Husk bilforsikringen på kør selv-ferien - beregn din pris!

Senest opdateret den 1. juni 2022.