tips til en sikker jul

Undgå indbrud og brand i julen.

Styr på indboforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Julen er hjerternes fest, men det kan også være en farlig tid for dit hjem. Både indbrud og brande er hyppige i de mørke vintermåneder, hvor tyve i ly af mørket går på julevisit i tomme hjem, og hvor stearinlys og julekæder findes frem.

Derfor vil vi gerne give dig 10 tips til at undgå indbrud og tips til at undgå brand i julen.

10 tips: Undgå indbrud i julen

Julen er en dejlig tid, men desværre er julen ikke bare en højtid for hygge- og juleelskende mennesker. Julen er en lige så stor højtid for tyvene, som benytter julen til at begå flere indbrud end normalt. Det er især i juledagene den 20. december – 2. januar, at dit hjem og dine ejendele er i farezonen!

Ifølge Dit-indbo.dk, blev der henover disse 2 uger begået 1.471 indbrud i 2015 – svarende til hele 105 indbrud om dagen.

Risikoen for indbrud er altså højere end normalt i julen, og højere end du måske tror – sørg derfor for at passe godt på dit hjem, så du forhåbentlig undgår indbrud i julen.


1. Tænd tyverialarmen

Hvis du har en tyverialarm, skal du huske at tænde den, når du forlader huset. 

Ofte virker tyverialarmer også præventivt – når du har klistermærker for dit alarmselskab i vinduet, taber tyvene sommetider modet, før de overhovedet er brudt ind.

Har du ikke allerede en tyverialarm, kan du med fordel bestille en If SMARTalarm – leveret af G4S. Så får du både en billig alarm og en billigere indboforsikring. 

Læs mere om If SMARTalarm – leveret af G4S


2. Brug timere og bevægelsessensorer

Tyve bliver tiltrukket af stille, mørklagte huse, og det er derfor vigtigt, at få dit hus til at se beboet ud. Det kan du fx gøre ved hjælp af timere, som tænder lys, fjernsyn eller musik på bestemte tidspunkter, især om aftenen.

Udover timere, kan du også gøre brug af udendørs bevægelsessensorer, fx i indkørslen eller ved entré-, terrasse- og kælderdørene.


3. Alliér dig med naboen

Hvis du er væk i længere tid i julen, så bed din nabo tømme din postkasse, bruge jeres skraldespand, skovle sne og parkere i jeres indkørsel – Jo mere beboet huset ser ud, jo bedre. Bed også gerne jeres naboer være på vagt over for uventede lys og lyde fra jeres hus.

4. Træk gardinerne fra og åbn dørene

Er du fx væk i et par dage henover juleaften, så husk at trække gardinerne fra. Fortrukne gardiner kan signalere ”tomt hus” over for eventuelle tyve, eller de tror måske, at I skjuler værdier for dem.

Udover at trække gardinerne fra, bør du også lade dørene indenfor stå åbne – på denne måde viser du tyvene, at du ikke skjuler værdier i tilstødende rum.

5. Gem dine værdigenstande

Sørg for at gemme værdigenstande som smykker, armbåndsure, kontanter, computere og tablets, så de ikke kan ses fra husets vinduer. Gem dem fx i skabe, skuffer eller under dyner, så de er ude af syne.

Det er også en rigtig god idé at mærke dine værdigenstande, dels så de er nemmere at identificere, hvis de bliver stjålet, og dels, så det er sværere for tyven at sælge dem. Gem også gerne billeder og kvitteringerne på tingene, så du nemmere kan melde dem stjålet.

6. Dæk op til fest

Selvom hverken jule- eller nytårsfesten holdes hos dig, kan det være en god idé at dække op til gæster alligevel. De fleste tyve vil formentlig tænke 2 gange, før de bryder ind i et hus med et festligt dækket julebord.

7. Ryd ikke for godt op

Hvis ikke den falske julefest er noget for dig, kan du gøre brug af dette tip: Lad være med at rydde op, før du tager afsted i julen. Uredte senge, fyldte tørrestativer og spredt legetøj kan nemlig overbevise visse tyve om, at du er hjemme, og at de risikerer at blive opdaget midt i indbruddet.

8. Fjern afskårne blomster

Hvis du skal på længerevarende julevisit henover julen, er det vigtigt, at du husker at smide eventuelle afskårne blomster ud. Hvis tyvene får øje på de visne blomster fra vinduet, kan de nemlig se, at du formentlig har været væk i længere tid.

9. Sikr døre og vinduer

Helt grundlæggende skal du sørge for, at listerne omkring dine vinduer og døre ikke er rådne, og at de sidder godt fast. Hvis du har en kælder, kan du desuden sikre den med et indvendigt metalgitter.

Du kan desuden forsinke tyvens indgang ved hjælp af fx sikringsbeslag, envejsskruer, vindueslåse eller indbrudssikret glas. En anden tilgang kan være at udskifte dine gamle låse med nye, dirkfri udgaver – og hav gerne 2 låse, da det vil sænke risikoen for indbrud i julen yderligere.

10. Hold ferien hemmelig for tyve

Lad være med at skrive om din ferie på sociale medier som Facebook og Twitter – især hvis dine profiler er offentlige.

Du risikerer at andre end din familie og venner får nys om dine ferieplaner, og at du uforvarende får inviteret nogle uønskede gæster på julevisit.

Læs mere om vores indboforsikringer her


Sikr dig selv ved indbrud

Hvis du bliver udsat for et indbrud i dit hus, og du får stjålet nogle af dine ting, så er det din indboforsikring, du skal anmelde det til. Ødelægger tyven dine døre og vinduer, er det din husforsikring, dette skal anmeldes til. Har du begge dine forsikringer hos os, tager vi os af begge skader. 

Sådan skal du reagere ved indbrud

  • Når du opdager indbruddet, må du gerne forsøge at stoppe og begrænse eventuelle skader, hvis dette kan lade sig gøre. Du skal ikke reparere eller smide ud, før du har anmeldt indbruddet til dit forsikringsselskab.

  • Anmeld indbruddet til politiet.

  • Anmeld indbruddet til dit forsikringsselskab – hvis du har din indboforsikring eller husforsikring hos os, kan du enten anmelde indbruddet online eller ringe til os på 70 12 12 12.

Artiklen fortsættes nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Undgå brand i julen

Både stearinlys og lyskæder er store syndere, når det kommer til brande i den søde juletid.


Hold øje med stearinlysene

Stearinlys kan vælte eller brænde ned, eller flammen kan fænge et flagrende gardin eller trøje, hvorefter ulykken er sket. Husk derfor at holde godt øje med levende lys, og lad dem ikke brænde i rum, hvor der ingen voksne er.


Tjek og udskift lyskæderne

Lyskæder findes frem denne ene gang om året, ofte fra boligens loft, hvor kæderne har befundet sig i et – for lyskæder – ugunstigt miljø. Temperaturen på lofter spænder bredt fra op til 50 grader om sommeren til minus 10 om vinteren, og veksler desuden mellem fugtig og tør luft. Det mørner materialerne og øger brandfaren i julen.

Er der sprækker i plasticledningen eller revner i stikkontakten, så udgør pyntet en brandrisiko og bør kasseres.

Brug kun lyskæder udendørs, som er beregnet til dette, og kobl kun flere lyskæder sammen, hvis det fremgår som en mulighed på pakken. Ellers må der købes ekstra ledninger, så kæderne kan sættes i hver sin stikkontakt.

At koble forlængerledning på forlængerledning kan føre til kortslutning og brand.


Tips til en brandsikker jul

  • Tjek ledninger og stikkontakter på elektrisk julepynt. Er der brud eller revner, skal det kasseres.
  • Overvej stearinlys med LED i stedet for almindelige stearinlys med væge.
  • Sørg for, at alle levende lys er helt slukkede, før du falder i søvn – uanset om det på sofaen eller i din seng.
  • Forlad aldrig et rum, hvor der er tændt levende lys.
  • Vær realistisk: Det er ikke nemt at kombinere kokke-rollen med vært- eller værtinderollen. Madlavning i juletravlheden kræver opmærksomhed.
  • Og så gælder det i julen som på alle andre tider af året: Undgå at opvaskemaskinen eller vaskemaskinen er i gang, mens du sover. Der er flere tilfælde af brande, der er startet i hårde hvidevarer, som rammes af en defekt.


Sådan dækker vi brand i dit hus

Din indboforsikring dækker brandskader efter ukontrollabel brand i dit hus, fx hvis der går ild i juletræet, og brændende gran falder ned og skader gulvtæppet.

Mindre skader, såsom svidemærker efter gnister fra fx stjernekastere dækkes ikke, så her gælder det om enten at yde grundig brandforebyggelse, at gå udenfor eller være meget forsigtig.

Læs mere om vores indboforsikring 

Senest opdateret den 22. juni 2017.

3 fordele ved indboforsikringen

  • Udvidet sikkerhed
    Øger din sikkerhed, fx dækkes tricktyveri og omkodning af låse.​​

  • IT-udstyr udlånt af skolen
    Hvis du har en Indbo Plus hos os, hjælper vi dig med dækning af disse ting.​​

  • Én gennemgående selvrisiko
    Vi har, med meget få undtagelser, én valgfri gennemgående selvrisiko på de fleste dækninger.​​​​​​​​

Få rabat på din forsikring

Som kunde hos os, får du fordelagtige tilbud på If Smartalarm - leveret af G4S og Lindrucker vindueslåse - og samtidig får du rabat på din indboforsikring!

If SMARTalarm - leveret af G4S
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med en alarm. Læs mere If SMARTalarm - leveret af G4S.

Lindrucker vindueslåse
Du får op til 10 % rabat på din forsikring med vindueslåse. Læs mere og bestil Lindrucker-produkter med rabat - skriv blot "If" i rabatfeltet. 

Få op til 20 % rabat på din forsikring, hvis du har både vindueslåse og en alarm.