Skolestart og færden i trafikken

Styr på børneforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Beregn pris

Klar, parat, skolestart!

Skolestarten midt i august er især en stor begivenhed for de mange 5-7-årige, som skal begynde i skole for første gang. Skolestart er i sig selv en stor ting for barnet, med nye omgivelser, nye mennesker og nye ansvarsområder.

Det er vigtigt, at både du selv, dit barn og de andre skolebørn har styr på, hvordan I færdes i trafikken på vej til og fra skole – både ved skolestart, og når hverdagen starter for alvor.


Er dine børn klar til at cykle i trafikken?

Der er en del, du selv kan gøre som forælder, for at gøre dine børn klar til skolestart og til at færdes i trafikken:

  1. Find den sikreste skolevej, som dine børn altid skal følge, både til skolestart og senere.

  2. Husk børnene på at bruge cykelhjelmen hver dag – samt at spænde hjelmen korrekt.

  3. Lær børnene, hvordan man færdes i trafikken, hvordan og hvornår man giver tegn, og at de skal se sig for hele tiden.

  4. Lav klare aftaler om, hvor børnene må cykle til skole, til sport, ved besøg hos kammerater osv.

  5. Lær evt. dine børn at trække cyklen over fodgængerfeltet, da det er mere sikkert at krydse vejen på den måde.


Undgå nervøsiteten ved skolestart

Det er et stort skridt for alle børn, når de skal begynde i skole på den første skoledag.

Det er derfor vigtigt som forælder, at du støtter barnet i dets positive opfattelse af skolestartsdagen.

Vær glad og opmuntrende, også selvom du føler trang til at være overbeskyttende og er nervøs ved udsigten til skolestart.

Den bedste måde hvorpå du tøjler din egen nervøsitet, er ved så vidt muligt at fjerne grundene til den:


1. Er du nervøs for, at dit barn falder af cyklen og slår sig?

- Så sørg for, at barnet kører forsigtigt, og at han eller hun har cykelhjelm og andet beskyttelsesgrej på, så eventuelle skader minimeres.

Følg også gerne selv med barnet de første mange gange, så du kan justere på barnets cykelstil.


2. Er du nervøs for, at dit barn farer vild i trafikken?

– Så øv vejen med dit barn før skolestart, og sørg for, at han eller hun kender trafikreglerne.

Lad gerne barnet cykle forrest, og følg så efter, uden at forklare vejen – aftal dog arrangementet med barnet først, så han eller hun ved, at vedkommende skal vise vej.

Gør skolestarten til en fest for barnet.

3. Er du nervøs for, at dit barn vil blive mobbet i skolen?

– Så lær barnet, hvordan det bedst håndterer drillerier, og at det skal henvende sig til en voksen, hvis der er nogen, der driller.

Du kan også selv arbejde på at lære lærerne og de andre forældre at kende, så I sammen kan tage drillerier og mobberi i opløbet allerede ved skolestart.


4. Er du nervøs for, at dit barn falder og får skadet sine tænder?

– Så sørg for at have en børneulykkesforsikring, som dækker tandskader, fx hos os.

Lær også barnet at passe på, når han eller hun leger, og at bruge det rette sikkerhedsudstyr, når han eller hun cykler, løber på rulleskøjter eller lignende.

Læs mere om børneforsikringer her

Mange af dine bekymringer kan tages i opløbet, så du og dit barn bedre kan slappe af, når skolestarten står for døren.

Artiklen fortsætter nedenfor

  • Et godt sted at være

    Årets Forsikringsselskab
    I både 2014, 2016 og 2018 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”. Prisen uddeles hvert andet år.

    Danmarks Bedste Kundeservice 2019
    Prisen blev uddelt af Wilke, der samtidig udnævnte If til Årets Digitale Forsikringsselskab.

  • Beregn Børneforsikring

    Læs mere om vores Børneforsikring og beregn din pris her!

    Beregn pris
  • Har du spørgsmål?

    Vi er klar til at hjælpe dig.
    Ring til os på 70 12 12 12skriv sikkert til os via Mine Sider​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​

Du skal selv forsikre dit barn – skolen må ikke

De færreste forældre kobler forsikringer og skolestart sammen, men det er faktisk en vigtig overvejelse at gøre sig, før poderne sendes afsted i børnehaveklasse på deres første skoledag.

Indtil 2012 har det været tilladt for landets kommuner at forsikre de børn, som var indskrevet i kommunens skoler eller institutioner, men dette ansvar er siden blevet pålagt forældrene.

Med en børneulykkesforsikring hos os, er dit barn dækket hele døgnet, så du kan vide dig rolig, også når børnene boltrer sig i skolegården eller på fritidshjemmet.

Hvornår dækker du og hvornår dækker skolen skader på ting?

Som udgangspunkt er det dig som forælder, der skal dække både de skader, dit barn forårsager på andre og deres ting, foruden de skader, dit barn måtte få.

Her kan du få hjælp af henholdvis jeres indboforsikring og barnets ulykkesforsikring.

Der er dog visse undtagelser, hvoraf skolens iPads er én af dem.

Ankenævnet for Forsikring har bestemt, at når skolen udlåner elektronik såsom iPads til skolebørn, er det skolens egen forsikring, som skal dække eventuelle uforsætlige skader og tyveri.

Når skolen udleverer undervisningsmateriale i form af iPads, bærbare computere, skolebøger og lignende, er skolebørnene forpligtede til at modtage disse – derfor kan skolen ikke fraskrive sig erstatningsretten for hændelige uheld.

Skolens forsikringsansvar gælder også, selvom du som forælder har skrevet under på, at du overtager ansvaret for den elektronik, barnet har lånt af skolen – denne erklæring gælder derfor ikke, hvis skaden ikke er forårsaget med vilje.

Senest opdateret den 14. juni 2019.

Cyklende børn
Giv børnene en god og sikker skolestart.