Hjælp til at forstå hjælpen

Hjælp andre og bliv lykkeligere

Det er ikke småting, som hjælpsomheden kan føre med sig. Vi anbefaler, at du starter med at hjælpe andre nu, så du kan nyde godt af alle de skønne bivirkninger.

Hjælp, og få mere sex

Studier viser, at mennesker med hang til at hjælpe, fx ved at donere til velgørenhed, give blod, hjælpe ældre over vejen, donere gevinster og hjælpe klassekammerater, opfattes som mere attraktive og har størst succes med dating og sex.

Begge køn er tiltrukket af hjælpsomhed, men det påvirker især mænds succes inden for dating og antal sexpartnere mest.

Hjælp, og bliv gladere

Et kinesisk ordsprog siger: "If you want happiness for an hour, take a nap. If you want happiness for a day, go fishing. If you want happiness for a year, inherit a fortune. If you want happiness for a lifetime, help somebody."

Undersøgelser viser, at jo mere, du hjælper andre, des lykkeligere bliver du. MRI-scanninger har desuden afsløret, at dét at hjælpe, aktiverer samme del af hjernen (belønningscentret) som mad og sex.

TIP: Tag høje hæle på, og få masser af hjælp fra mænd! Forsøg har vist, at mænd er langt mere villige til at hjælpe fremmede kvinder med hæle. Kvinder hjælper derimod andre kvinder lige meget uanset hælhøjde.

Hjælp, og få drømmejobbet

Hjælpsomhed er den vigtigste dyd hos medarbejderne – både når man spørger ledere og medarbejdere selv.

Medarbejdernes vilje til at hjælpe en kollega, er ifølge 68 % af lederne "meget vigtig", når de skal finde en potentiel ny medarbejder blandt ansøgerne.

Til gengæld vejer mere klassiske dyder som at være villig til at tage overarbejde og at møde til tiden mindre tungt i vurderingen af god medarbejderadfærd.

Hjælp, og få et bedre selvværd

Undersøgelser viser, at vi mennesker faktisk får det langt bedre med os selv, når vi hjælper andre. Det giver en følelse af, at vi er noget værd som mennesker. At vores tilstedeværelse i livet kan gøre en forskel.

Det gælder helt små ting, såsom at hjælpe en gammel dame med at pakke sine varer i Netto, at lave en omgang lasagne til veninden, der lige er blevet skilt eller låne bilen til vennen, der skal i Ikea og købe stort ind.

Hjælpen behøver ikke være stor for at tælle.

PSST! Vidste du, at...

Personer over 50 år oftere hjælper familie, venner og bekendte end yngre generationer? Tal viser, at farmor gerne træder til, når børnebørnene skal passes, men når hendes have skal ordnes, er der ikke hjælp at hente hos den yngre familie.

Kun én ud af fire i aldersgruppen 50 år til 89 år har indenfor den seneste måned modtaget hjælp. Men hele 6 ud af 10 personer fra samme aldersgruppe har hjulpet familie, venner eller bekendte.

Hvem har du hjulpet for nylig?


Kilde: British Journal of Psychology, Yougov, Ældresagen, Journal of Experimental Social Psycology, Time.com og Université de Bretagne-Sud

En tryggere hverdag

Vi ønsker, at du er så tryg så muligt. Derfor kan du bl.a. læse om hvordan du minimerer fremtidige skader på både din familie, dit hus, have eller bil, i vores Råd og tips-sektion.

Råd og tips