Undgå cykeltyveri​

Styr på indboforsikringen? Ellers kan du købe én her!

Cykeltyveri er et udpræget problem i Danmark, og mange af os kender til besværlighederne ved en stjålet cykel - Derfor får du her en række gode råd til, hvad du selv kan gøre, for at passe godt på din cykel og undgå cykeltyveri.


Over 150 cykeltyverier om dagen

Ifølge tal fra Danmarks Statisktik, blev der meldt hele 55.328 cykeltyverier i Danmark i 2015, svarende til over 150 cykeltyverier om dagen. Især Region Hovedstaden er plaget af cykeltyveri – faktisk skete hele 53 % af alle cykeltyverier i 2015 i denne region.

Cykeltyvene er især på spil i sommeren og det tidligere efterår i juli, august og september, hvor vejret er bedst og mange unge mennesker flytter til storbyerne for at studere. Pas derfor ekstra godt på din cykel i denne periode, hvis du vil undgå cykeltyveri.


Sådan undgår du cykeltyveri

Der findes forskellige ting du selv kan gøre, for at forhindre tyveriet af din cykel. Desværre er cykeltyveri sommetider svært at undgå, og derfor er det også vigtigt, at du sikrer dig i tilfælde af cykeltyveri – hvis uheldet og cykeltyvene alligevel er ude.

5 tips til at undgå cykeltyveri

  • Lås altid cyklen med både en cykellås og en kædelås, og vikl kædelåsen om både hjul, stel og cykelstativ - det besværliggør tyveriet for cykeltyven.

  • Lås cyklen hver gang – også selvom du kun er væk i 5 minutter. Lad kun cyklen stå ulåst, hvis den befinder sig i en forsvarligt låst garage, skur eller privat kælderrum.

  • Undgå at efterlade cyklen i byen, på stationer og lignende om natten og i weekender.

  • Sørg for altid at parkere din cykel et sikkert sted, helst låst inde i en bygning eller et lokale, fx eget kælderrum, hvis du vil undgå cykeltyveri.

  • Cykler du til bus- eller togstationer i hverdagen, er det en fordel at bruge en ældre cykel, som ikke er så interessant at stjæle.

5 tips til hvis cykeltyveriet alligevel sker

  • Tjek, at din forsikring dækker cykeltyveri – Husk, at hos os kan du tilkøbe en cykelforsikring til din indboforsikring eller du kan udvide din indboforsikring med Indbo Unik.

  • Sørg for at have en cykellås, som er godkendt af Dansk Varefakta Nævn.

  • Tjek, at din cykel har et stelnummer påført – det er lovpligtigt i Danmark.

  • Gem låsebeviset sammen med en kopi af cyklens stelnummer.

  • Hvis du har mistanke om cykeltyveri, så gå en tur i nærområdet for at se, om nogen blot har flyttet din cykel eller om du er offer for et kortvarende brugstyveri. Måske står din cykel stadig i nærheden.


Husk at forsikre din cykel mod cykeltyveri

Du kan forsikre din cykel på 2 måder hos os, når du køber en indboforsikring: Du kan enten tilkøbe en normal Cykelforsikring, eller du kan erhverve vores Indbo Unik. Indbo Unik er især en god idé, hvis du har en dyr specialcykel eller hvis du gerne vil dækkes mod det meste – desuden er der ingen nedskrivning på cyklens værdi med Indbo Unik.

3 fordele ved indboforsikringen

  • Udvidet sikkerhed
    Øger din sikkerhed, fx dækkes tricktyveri og omkodning af låse.​​

  • IT-udstyr udlånt af skolen
    Hvis du har en Indbo Plus hos os, hjælper vi dig med dækning af disse ting.​​

  • Én gennemgående selvrisiko
    Vi har, med meget få undtagelser, én valgfri gennemgående selvrisiko på de fleste dækninger.​​​​​​​​

Hvis din cykel bliver stjålet

Gå en tur i området, hvor du stillede cyklen. Måske ligger den et sted i nærheden. De fleste cykler bliver stjålet, fordi cykeltyven kun skal bruge den kortvarigt – fx til at cykle det sidste stykke hjem fra stationen.

Er din cykel blevet stjålet?
Så meld det til politiet hurtigst muligt. Det er nemt at gøre online her:

Er din cykel blevet stjålet?

Hvis du er blevet offer for cykeltyveri, skal du selv huske at anmelde tyveriet hos både politiet og dit forsikringsselskab.

Anmeld cykeltyveri til politiet
Siden den 1. december 2013 har du skullet indgive en online politianmeldelse, hvis din cykel er blevet stjålet. Hvis ikke du har mulighed for selv at anmelde cykeltyveriet online, kan du få hjælp på biblioteket eller hos din kommunes borgerservice.

Din politianmeldelse om cykeltyveri skal indeholde:

  • Stelnummer
  • Cyklens fabrikant
  • Din cykeltype
  • Cyklens farve
  • Hvor meget cyklen er værd
  • Hvor og hvornår cykeltyveriet skete
  • Hvilket forsikringsselskab cyklen er forsikret i

Anmeld cykeltyveri til politiet her


Anmeld cykeltyveri til forsikringsselskabet
Når du har anmeldt cykeltyveriet til politiet, kan du gå videre til dit forsikringsselskab, hvis din cykel er forsikret mod cykeltyveri.

Hvis din cykel er forsikret hos os, skal din skadesanmeldelse om cykeltyveri indeholde:

  • De samme oplysninger som i politianmeldelsen
  • Dine kontaktoplysninger og CPR-nummer
  • Cyklens alder
  • Hvorvidt cyklen var låst
  • Om du kender gerningsmanden
  • Om cykeltyveriet er meldt til politiet
  • Hvem der ejer cyklen
  • Om du stadig har cyklens kvittering
  • Låsens mærke, kode og om du stadig har låsens kvittering

Hvis din cykel er forsikret hos os, kan du anmelde cykeltyveriet her

Senest opdateret den 19. august 2016. 

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Billigste bilforsikring til 18-årige
Mikonomi erklærede i juli 2015, at If kan tilbyde den billigste kaskobilforsikring til 18-årige.​

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​