If fordelsprogram - Spørgsmål og svar

Se ofte stillede spørgsmål omkring If Fordelsprogram - og svarene på disse.     Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har yderligere spørgsmål.

På denne side kan du finde spørgsmål og svar om If Fordelsprogram

Generelt om If Fordelsprogram

Hvad er en selvrisikoopsparing?

En selvrisikoopsparing indebærer, at for hvert skadesfrit år du har, får du 100, 200 eller 500 kroner indsat, alt efter dit fordelsniveau.

Du kan bruge selvrisikoopsparingen til helt eller delvist at betale din selvrisiko ved en skade. Har du har skader på dit hus, indbo eller bil, tilskrives der ikke noget beløb på selvrisikoopsparingen i det pågældende forsikringsår.

Det vil fx sige, at har du en hundeskade eller en personskade, men ingen skader på hus, bil og indbo, vil der stadig tilskrives penge til selvrisikoopsparingen. Saldoen på selvrisikoopsparingen kan max være på 5.000 kroner.

Hvilken fordelsrabat kan jeg få?

Du kan få fordelsrabat på 10 eller 15 % alt efter, hvilket niveau i fordelsprogrammet du er på. Læs mere om If fordelsprogram

Hvad betyder de forskellige niveauer?

Alt efter hvilke forsikringer du har og køber hos os, placeres du på henholdsvis niveau 1, 2 eller 3.

Niveauerne bestemmer, hvilke fordele du er berettiget til, hvor niveau 3 giver flest fordele.

Hvornår bliver jeg fordelskunde?

Du bliver fordelskunde, når du er tilmeldt e-Boks, Mine sider og Betalingsservice og har minimum en bil kasko-, indbo- eller husforsikring hos os.

Fordelsprogrammet i særlige situationer

Hvad hvis jeg får skader, der påvirker flere forsikringer?

Får du en skade, der påvirker mere end 1 forsikring, skal du kun betale 1 selvrisiko - den højeste af de involverede forsikringers selvrisiko.

Hvis du fx har indbrud i dit hjem, din dør bliver ødelagt og dit tv bliver stjålet, er det både din husforsikring og indboforsikring, der er i brug. Her betaler du kun 1 selvrisiko, også selvom du melder flere skader.

Hvad hvis vi flytter sammen?

Jeres forsikringer i If bestemmer tilsammen, hvilket niveau i fordelsprogrammet I placeres på.

Hvis en af jer fx har en bil kaskoforsikring og den anden har en hus- og indboforsikring, placeres I på niveau 3.

Hvis I allerede har selvrisikoopsparinger, lægger vi disse sammen - er de samlet på mere end 5.000 kroner, kan I med fordel beholde hver jeres. 

Hvad hvis vi bliver skilt?

Er I omfattet af fordelsprogrammet og har en fælles selvrisikoopsparing, får I begge hele selvrisikoopsparingen med jer.

Vi giver altså jer begge det beløb på selvrisikoopsparing, I før havde fælles.

Hvad hvis jeg opsiger mine forsikringer?

Hvis du opsiger dine forsikringer, vil din selvrisikoopsparing være aktiv, indtil den sidste police udgår. Din selvrisikoopsparing kan genoptages, som den forlades, i op til 2 år efter sidste police er udgået.

Hvad hvis mit barn flytter hjemmefra?

I bestemmer selv om barnet fortsat skal være del af jeres If fordelsprogram, eller om barnet skal have sit eget fordelsprogram - bemærk, at I ikke kan overføre penge fra jeres eget fordelsprogram til barnets.

Hvad hvis jeg er eksisterende kunde?

Hvordan kan jeg blive en del af fordelsprogrammet?

Hvis du køber en ny forsikring, bliver du en del af fordelsprogrammet og den nye forsikring vil blive indplaceret i det niveau, som dine eksisterende forsikringer berettiger til.

I løbet af 2017 påbegynder vi flytningen af eksisterende forsikringer ind i fordelsprogrammet, så du får adgang til fordelene, selvom du ikke køber nye forsikringer.

Vi ændrer ikke priserne på dine eksisterende forsikringer, når de bliver flyttet ind i fordelsprogrammet.

Hvornår begynder min selvrisikoopsparing?

Næste gang du køber en ny forsikring, eller når din første forsikring bliver flyttet ind i fordelsprogrammet.

Kan jeg blive en del af fordelsprogrammet allerede nu?

Ja, hvis du køber en ny forsikring, bliver du en del af fordelsprogrammet.

Hvorfor får jeg ikke fordelsrabat på mine nuværende forsikringer?

Fordelsprogrammet gælder kun for nye forsikringer, da eksisterende forsikringer er omfattet af andre rabataftaler.

Har du ubesvarede spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til If Fordelsprogram eller vores forsikringer.

Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os - eller få os til at ringe til dig.

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Billigste bilforsikring til 18-årige
Mikonomi erklærede i juli 2015, at If kan tilbyde den billigste kaskobilforsikring til 18-årige.​

Har du spørgsmål?

Vi er klar til at hjælpe dig.
Ring til os på 70 12 12 12, chat eller skriv til os​ - eller få os til at ringe til dig​.​​​​​​​​​