Værd at vide om

KØREKORT TIL BIL

Mangler du en bilforsikring til din nye bil?

Hvilke kørekort findes der i Danmark?

I Danmark findes der mange typer kørekort. Vi har særlige kørekort til både knallert, motorcykel, bil, lastbil, busser og kørsel med påhængskøretøjer.

Dette er de mest almindelige kørekort til privatpersoner:

  • AM: Knallert
  • A1: Lille motorcykel
  • A2: Mellemstor motorcykel
  • A: Stor motorcykel
  • B: Almindelig bil

I denne artikel ser vi nærmere på kørekort B til bil, fx hvordan du får kørekortet, hvad et kørekort koster og hvor længe kørekortet gælder.


Hvornår må man tage kørekort til bil?

Du kan begynde at tage almindeligt kørekort til bil, allerede fra du er 16 år og 9 måneder gammel – altså fra 3 måneder før din 17-års fødselsdag.

Du kan først få kørekortet og gå til køreprøven, når du er fyldt 17 år. Før din 17-års fødselsdag, er det ikke gyldigt.

Læs mere om kørekort som 17-årig


Hvordan får man et kørekort til bil?

Få gode råd om kørekort til bil.

At få et kørekort til bil kan inddeles i 2 dele:

  1. Først og fremmest skal du have undervisning, og bestå både en teori- og køreprøve.

    Du skal også bestå et færdselsrelateret førstehjælpskursus og have en lægeerklæring fra din læge.

  2. Er dette dit første kørekort, vil du få et midlertidigt kort udleveret efter den beståede køreprøve. Senere vil du modtage dit rigtige kørekort.

    Har du haft kørekort før, skal du selv møde op hos borgerservice og bestille det fysiske kørekort.

Mangler du en bilforsikring? Få én her!


Del 1: Undervisning, førstehjælpskursus og lægeerklæring

Skal du have kørekort for første gang, skal du tage kontakt til en godkendt køreskole.
Køreskolen sørger for, at du får både teori- og køreundervisning, og at du tager din teori- og køreprøve.

For at kunne tage køreprøven, skal du have mindst:

  • 29 teorilektioner af hver 45 minutter
  • 24 praktiklektioner af hver 45 minutter
  • 4 lektioner på godkendt kørselssanlæg/øvelsesbane af hver 45 minutter.

Du må ikke holde længere pauser end 3 måneder uden undervisning. Holder du en for lang pause, skal du begynde forfra.

Ud over undervisningen, skal du også tage et færdselsrelateret førstehjælpskursus, og du skal have en lægeerklæring fra din egen læge.

Husk dit førstehjælpskursus til kørekort

For at kunne få et kørekort til bil, skal du tage et færdselsrelateret førstehjælpskursus. Kurset varer 8 timer, hvoraf de første 4 handler om basal oplivning, og de sidste 4 går i dybden med færdselsrelateret førstehjælp.


Husk din lægeerklæring til kørekort

For at få en lægeerklæring til kørekortet, skal du møde op hos din egen læge, som tjekker din hørelse, syn, førlighed og helbred generelt.

Husk at medbringe et pasfoto hos lægen, som skal vedhæftes lægeerklæringen.

Lægeerklæringen er kun gyldig i 3 måneder, så du skal ikke få lægeerklæringen for tidligt i forløbet.

Spændt på hvad din bilforsikring vil koste? Beregn prisen her


Del 2: Når du har bestået teori- og køreprøven

Hvordan du modtager dit reelle kørekort, afhænger af, om det er dit første kørekort eller om du har haft kørekort før.

Sådan får du kørekort til bil.

Er det dit første kørekort?

Hvis dette er dit første kørekort, vil du modtage et midlertidig kort, efter du har bestået din køreprøve.

Det midlertidige kørekort til bil kan bruges i hele Norden, men ikke andre lande – her skal du i stedet anmode om et erstatningskørekort.

Det midlertidige kørekort til bil gælder, indtil du modtager dit rigtige kørekort.


Har du haft kørekort før?

Skal du forny dit kørekort til bil eller have et duplikatkørekort, kan du anmode om at få et nyt kørekort. For at få selve kørekortet, skal du møde personligt op i din kommunes borgerservice med:

  • Et vellignende pasfoto af dig selv.
  • Dit gamle kørekort eller anden legitimation.
  • Din opholdstilladelse, hvis du hverken er dansk eller nordisk statsborger.

Du vil herefter modtage et midlertidigt kørekort, som gælder, indtil du modtager det nye kørekort.

Artiklen fortsætter nedenfor

Et godt sted at være

Årets Forsikringsselskab 2016
I både 2014 og 2016 udnævnte Autobranchen Danmark If som ”Årets Forsikringsselskab”.

Branchens Bedste Kundeservice
If vandt prisen for Branchens Bedste Kundeservice inden for Pension og Finans i 2017.

Beregn bilforsikring

Beregn prisen på din bilforsikring på 30 sekunder!

Beregn pris

Hvad koster et kørekort til bil?

Har du haft et kørekort før, og skal du bare have et nyt kort hos borgerservice, koster kørekortet 280 kroner (2018).

Er det i stedet dit første kørekort, er der mange forskellige betalinger, der skal tages med i beregningen. Du skal nemlig både betale køreskolen for undervisning, førstehjælpskursus, teori- og køreprøve, og du skal købe en lægeerklæring hos lægen.

Selve den teoretiske og praktiske køreprøve koster sammen 600 kroner (2018). Dumper du enten den teoretiske eller den praktiske prøve første gang, skal gebyret betales igen.

Læs mere om bilforsikringer


Hvor lang tid tager det at få kørekort til bil?

Hvor lang tid det tager at få kørekortet til bil, afhænger i høj grad af dig selv, din køreskole og hvor heldig du er med dine prøvedatoer.

Selve de obligatoriske teori- og praktiklektioner tager 2-3 måneder, hvorefter du skal til teoriprøve, efterfulgt af en køreprøve.

Visse steder og i visse perioder kan det tage lang tid at få en prøveaftale, så det er godt at være ude i så god tid som muligt.

Samtidig med undervisningen, skal du selv sørge for at få din lægeerklæring og bestå det færdselsrelaterede førstehjælpskursus, så disse er klar, til når du skal til teori- og køreprøve.

Bliv godt klædt på til teori- og køreprøven.

Hvor lang tid tager en teoriprøve?

Teoriprøven afholdes af politiet og varer ca. 15-25 minutter.

Når du har udført prøven, vil du få dine svar umiddelbart efter.

Prøven består af 25 billeder af forskellige kørselssituationer med hver 2-4 spørgsmål. For at bestå teoriprøven, må du højst have 5 fejl ud af de 25.


Hvor lang tid tager en køreprøve?

Selve køreprøven varer ca. 45 minutter, hvoraf mindst 25 minutter er kørsel.

Først kontrollerer den prøvesagkyndige din identitet og kørselsundervisning, hvorefter vedkommende giver dig besked på at gennemgå og kvalitetstjekke bestemte dele af bilen.

Herefter skal I ud at køre, for til sidst at evaluere på hele køreprøven. Har du bestået køreprøven, vil din prøvesagkyndige give dig dit midlertidige kørekort til bil.

Hvor længe gælder et kørekort til bil?

Har du fået dit kørekort til bil efter den 19. januar 2013, skal kørekortet fornys hvert 15. år.

Har du fået dit kørekort til bil før den 19. januar 2013, gælder dit kørekort formentlig til din 70-års fødselsdag. Herefter kan kørekortet fornys for 15 år ad gangen.

Den 1. juni 2017 blev det desuden bestemt, at du ikke længere skal medbringe en lægeerklæring, når du fornyr dit kørekort, efter du er fyldt 70 år.

Er det mere end 3 år siden dit kørekort udløb, skal du som udgangspunkt bestå en kontrollerende teori- og praktisk prøve, når du fornyr kørekortet.


Vil du fejre dit kørekort med en ny bil?

- så skal du huske bilforsikringen. I Danmark er det nemlig lovpligtigt som minimum at have en ansvarsforsikring til sin bil.

I vores webshop kan du til enhver tid beregne prisen på din nye bils bilforsikring, og du kan læse mere om de forskellige typer bilforsikring.

Beregn bilforsikring her

Senest opdateret den 12. juli 2018.

Gode grunde til at købe en bilforsikring hos os:

  • Dækker ekstraudstyr op til 20.000 kr.
    Med en bilforsikring hos If får du automatisk dækket din bils ekstraudstyr indtil 20.000 kr., når du har Delkasko, Kasko, Kasko Plus eller Bil Super-dækning.​​

  • Bilens passagerer dækkes altid
    Ligegyldigt hvilken type bilforsikring du vælger hos os, er bilens passagerer på passager- og bagsædet altid dækket. ​
  • Rabatter og fordele
    Med en bil kaskoforsikring hos os får du mindst 10 % rabat på alle dine forsikringer hos os. Du får mere rabat og flere fordele jo flere forsikringer du samler hos os - som en del af If Fordelsprogram.

Fakta om biler i Danmark

  • Den 1. januar 2018 fandtes der over 2.530.000 personbiler i Danmark, hvoraf de 782.859 kører på el, gas eller hybrid.
  • Der var 5 gange så mange personbiler i Danmark ved årsskiftet 2017-2018, som der var i 1961-1962.
  • Det er især familier, der har bil i Danmark, og i starten af 2017 havde hele 1.265.235 familier mindst 1 bil, mens 496.000 familier havde mindst 2.
  • I 2018 har 90 % af alle parfamilier med børn bil, mens kun 37 % af alle enlige uden børn har bil.
  • I 2016 var der 1.521 biluheld med personbiler som endte i en form for personskade. Størstedelen af skaderne - knap 30 % - stod de 25-44-årige for.